Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Land Rovers bestseller får en upgrade

Masser af sikkerhed og assistance

Land Rover
09/12-2013 kl. 15:00

Med mere end 170.000 solgte biler på verdensplan på bare 18 måneder, er Range Rover Evoque en af Land Rovers mest populære biler nogensinde. Nu kommer den eftertragtede model i en opgraderet version, der sikrer mere og bedre teknologi, en grønnere kørsel og masser af luksuriøs komfort.

Der er masser af nye features i den opgraderede version af Range Rover Evoque 2014: Et 9-trins automatgear, flere typer teknologi der letter kørslen og masser af luksuriøse designdetaljer i kabinen og uden på bilen.

Den nye 9-trins automatgearkasse er blandt verdens første til personbiler. Gearets reaktionstid er reduceret til absolut minimum og det nye gearskifteprogram matcher ubemærket gearet til kørestilen, hvilket sikrer endnu bedre komfort og ydelse.

De nye teknologier nedbringer også brændstofforbruget med op til 11,4 procent og nedsætter CO2 udledningen med op til 9,5 procent. En af de nye features er verdens første “on demand” firhjulstræk. Systemet, der øger bilens adræthed og nedsætter brændstofforbruget, slår firshjulstrækket fra ved stabil kørsel ved en hastighed over 35 km i timen. Firhjulstrækket bliver automatisk slået til, hvis systemet registrerer, at der er behov for det.

Masser af sikkerhed og assistance

I den nye Evoque er der også skruet godt op for køreteknikken. Blandt andet er der to nye parkeringssystemer, der får dig problemfrit ind og ud af både parallelparkering og almindelige parkeringsbåse. Der er også en række nye features, som advarer mod modkørende trafik, kan genkende og registrere trafikskilte og advarer, når du forlader en bane.

Ud over den nye teknologi er der også adskillige nye designmuligheder i den opgraderede Evoque. Nye farvemuligheder for interiør, nye valgmuligheder for fælge og meget andet.

Range Rover Evoque 2014 er at finde hos de danske forhandlere i Aarhus, Birkerød og Kalundborg fra starten af december. Priserne starter fra 705.000 kr. Evoque er også et populært valg på gule plader, hvor priserne starter fra 413.152 kr. plus moms.

Skriv et svar