Klar til rekordernes Rømø Motor Festival
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Klar til rekordernes Rømø Motor Festival

Når publikum og motorsportsentusiaster på lørdag 1. september triller ud ad dæmningen mod Rømø og Lakolk Strand, så kan de se frem til det hidtil største race på stranden nogensinde
Rømø Motor Festival
24/08-2018 kl. 10:09

Arrangørerne bag festivalen har oplevet en utrolig interesse fra stort set alle verdenshjørner for det klassiske race.

I år stiller således flere end 100 køretøjer og teams til start. De kommer denne gang fra 11 lande. Ud over Danmark, er der deltagere fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Østrig, England, Schweiz, Holland og Spanien.

Blandt de deltagende køretøjer er bl.a. Det Grønne Monster, en Opel fra 1914, der deltog i Fanøløbene for snart 100 år siden. 

Første gang festivalen blev kørt var i 2016. Her deltog 40 køretøjer. I fjor var det tal vokset til 80 køretøjer, og der var deltagere fra 7 lande. 

Racecampen og festivalpladsen i Skærbæk åbner fredag 31. august og byder i år bl.a. på seks bands fredag/lørdag og den hidtil største handelsgade med bl.a. egen barber, salg af tøj, salg af vintageeffekter, madboder og salg af drikkevarer. 

Som de første to år, kræver arrangørerne også i år, at alle deltagende kørere, teams, officials og presse efterlever instruksen om at bære tøj, der svarer til den tid som køretøjerne kommer fra. 

Rømø Motor Festival er en hyldest til de historiske hastighedsløb, der blev kørt på Fanø første gang i 1919. Dengang det hurtigste sted på planeten.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start