Ny KIA Carens, KIA Optima Hybrid fremvises i Geneve
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

KIA præsenterer tre premierer på biludstillingen i Geneve

Den nye KIA Carens og den opgraderede KIA Optima Hybrid vises også på udstillingen
KIA
05/02-2013 kl. 09:15

Frankfurt, den 4. februar 2013 – De helt nye, højtydende modeller KIA pro_cee'd GT og cee'd GT får verdenspremiere på udgave nr. 83 af Salon International de l’Automobile i Geneve den 5. marts 2013. KIAs sportslige nye urbane konceptbil får også verdenspremiere, og på udstillingen præsenteres desuden den helt nye KIA Carens og den opgraderede KIA Optima Hybrid.

KIA pro_cee'd GT og cee'd GT er nyheder fra KIA i et af det højest profilerede markedssegmenter i Europa, og de er mærkets mest præstationsorienterede produktionsbiler nogensinde.

Bilerne er designet i Europa under ledelse af President og Chief Design Officer Peter Schreyer, og de to modeller har et dristigt, atletisk design, LED-dagskørelys, dobbelt afgangsrør, 18″ aluminiumsfælge og iøjnefaldende røde bremsekalibre. De får begge den nye 1,6-liters GDI-benzinmotor med turbo og en ydelse på 204 hk og 265 Nm under motorhjelmen, og kraften overføres til forhjulene via en 6-trins manuel gearkasse. Det giver KIA pro_cee’d GT og cee’d GT en acceleration fra 0-100 km/h på 7,7 sek.

“Verdenspremieren på KIAs nye pro_cee'd GT og cee'd GT understreger alsidigheden i vores modelrække og udgør mærkets naturlige ekspansion ind på markedet for højtydende biler, hvilket er et vigtigt fremskridt for KIA”, udtaler Michael Cole, som er Chief Operating Officer hos KIA Motors Europe. “Den nye KIA pro_cee'd GT vil appellere stærkt til bilister, der med deres næste bil vil have stil, præstationer og dynamik, og cee'd GT har ekstra praktiske egenskaber til de kunder, der gerne vil have en 5-dørs bil”.

Det er planlagt, at produktionen af de nye, højtydende modeller begynder på KIAs fabrik i Zilina i Slovakiet i midten af maj, og bilerne kommer til salg i Europa midt på året. Priser og specifikationer offentliggøres, når vi kommer tættere på salgsstartdatoen.

KIA præsenterer desuden en provokerende og sportslig ny urban konceptbil i Geneve. Med koncernens tiger nose-signatur integreret i en provokerende, men alligevel venlig kølergrill, og forlygtearrangementet, der sammen med stærke linjer udstråler fart og energi fra alle vinkler, vil konceptbilen vise KIAs engagement i at designe smukke biler.

Den helt nye kompakte MPV, KIA Carens, der blev præsenteret i september 2012 i forbindelse med Mondial de l’Automobile i Paris, er designet og konstrueret til at opfylde de moderne familiers behov og forventninger. Den har et slankt, aerodynamisk design med kabinen langt fremme, hvilket giver masser af plads i kabinen, og den fås med fem eller syv sæder og en lang række features inden for komfort og sikkerhed. Når den nye Carens kommer til salg i Europa i løbet af de kommende måneder, kan kunderne vælge mellem fire motorer med en ydelse fra 115-166 hk og CO2-emissioner fra kun 124 g/km.

KIA Optima Hybrid er den første benzinhybridbil i D-segmentet i Europa, og den har et særdeles innovativt parallelt hybridsystem udviklet af KIA, som omfatter en 2,0-liters benzinmotor og en 30 kW-elmotor. Efter en opgradering til modelår 2013 har den nu imponerende specifikationer med en maksimal ydelse på 190 hk. Accelerationen fra 0-100 km/h er overstået på 9,4 sek., og tophastigheden er 192 km/h. Effektiviteten er også i top med klassens førende brændstoføkonomi med 19,6 km/l (en forbedring fra 18,5 km/l) og et lavere CO2-emissionsniveau på 119 g/km (en reducering far 125 g/km).

“Det er også spændende for os at vise den helt nye Carens, som bringer KIA tilbage i et vigtigt bilsegment i Europa med en særdeles konkurrencedygtig, moderne MPV til familier med en aktiv livsstil. Og den opgraderede Optima Hybrid viser mærkets fortsatte engagement i at udvikle vores avancerede teknologier med yderligere forbedringer af brændstoføkonomi og præstationer med vores avancerede hybriddrivlinje”, afslutter Cole.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start