Her er de første billeder af den nye KIA Sportage
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Her er de første billeder af den nye KIA Sportage

KIA præsenterer den nye Sportage med mild-hybrid dieseldrivlinje, nye teknologier og et friskt design
Kiamotors Danmark
23/05-2018 kl. 10:08

KIA har i dag præsenteret den nye KIA Sportage, og mærkets europæiske og globale bestseller er blevet forbedret på en række områder. Den nye model kombinerer et opdateret udvendigt og indvendigt design med nye sikkerheds- og infotainmentteknologier. Motorerne lever også fuldt ud op til fremtidens emissionsstandarder.

Sportages avancerede nye EcoDynamic+ 48V diesel mild-hybriddrivlinje er den første af sin art, der lanceres som led i mærkets globale strategi om elektrificering af bilernes drivlinje. KIA er den første producent, som tilbyder drivlinjer med hybridteknologi, plug-in-hybridteknologi, batterieldrift og 48 V mild-hybridteknologi til alle sine modeller. KIA vil lancere 16 biler med avancerede drivlinjer frem til 2025 inklusive fem nye hybridmodeller, fem plug-in-hybridversioner, fem batteridrevne elbiler og, i 2020, en elbil med brændselsceller.

KIA solgte over 131.000 eksemplarer af Sportage i 2017, hvilket svarer til en fjerdedel af mærkets samlede salg i Europa. Opgraderingerne af Sportage-modelrækken omfatter ændringer af GT-Line-modellerne. Leveringerne af den nye model til de europæiske kunder starter i 3. kvartal 2018.

De opgraderede drivlinjer omfatter en ny EcoDynamics+ diesel mild-hybridversion

Sportage byder nu på et større udvalg af motorer inklusive KIAs nye ”EcoDynamics+” 2.0-liters diesel mild-hybriddrivlinje. EcoDynamics+ supplerer accelerationen med kraft fra et 48 V-batteri, og motorens ”standsetid” forlænges takket være en ny mild-hybrid-startergenerator. Det kan reducere CO2-emissionerne med op til 4 % i henhold til Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedure (WLTP).

Sportages nuværende 1,7-liters CRDi-dieselmotor (common rail direkte indsprøjtning) er blevet erstattet af KIAs effektive nye 1,6-liters ”U3” CRDi-motor – den mindst forurenende dieselmotor, som KIA nogensinde har produceret. Den nye 1,6-liters dieselmotor yder 115 eller 136 hk, og de mest kraftfulde modeller fås med firehjulstræk og 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Alle drivlinjer opfylder nu fuldt ud Euro 6d TEMP-emissionsstandarden.

Opdateringer af det attraktive KIA SUV-design

Forbedringerne af Sportages sportslige udvendige design omfatter nye kofangere foran og bagpå, nydesignede for- og baglygter samt nydesignede 16”, 17” og 19” aluminiumsfælge. Ekstraudstyret omfatter forkromede sidepanellister, bundskjold med metallakering og fem nye lakfarver.

GT-Line-modeller har en varmepresset kølergrill i sort højglans, bundskjold i sort højglans og sølv samt mørke kromindlæg på sidepanellister og bagklap. GT-Lines unikke 19” aluminiumsfælge er nydesignede, og alle modeller er udstyret med et bagpanel med dobbelte afgangsrør og tågeforlygter i et nyt ”ice cube”-design.

Den nyindrettede kabine byder på et nyt rat, en ændret instrumentenhed og nyt tofarvet indtræk i sort og grå farve. GT-Line-modellerne fås med et nyt tofarvet læderindtræk i sort og grå eller med sort læderindtræk med røde detaljer som ekstraudstyr.

Intelligente sikkerhedsteknologier og nye infotainmentsystemer

Den opgraderede Sportage er udstyret med KIAs nyeste avancerede førerassistentsystemer inklusive intelligent fartpilot med Stop&Go, Around View Monitor, som gør parkeringsmanøvrer nemmere, og træthedsregistrering, som skal forhindre førere i at køre, når de er trætte eller ukoncentrerede. De europæiske kunder kan vælge mellem KIAs nye infotainmentsystemer – ét med 7,0” touchscreen eller et nyt ”rammeløst” 8,0” infotainmentsystem.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start