Fremtiden for selvkørende biler: Audi og Ko-HAF
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Fremtiden for selvkørende biler: Audi og Ko-HAF projektet

For Audi betyder selvkørende biler sikker, komfortabel, men også samarbejdende kørsel. Derfor er koncernen engageret i forskningsprojektet Ko-HAF, som arbejder på løsninger til samarbejdende højautomatiseret kørsel. Audi lancerer selvkørende teknik i næste generation af Audi A8.
Audi Danmark
10/08-2015 kl. 09:05

Audi er engageret i initiativet “Kooperatives Hochautomatisiertes Fahren” (Ko-HAF). Ko-HAF har som målsætning at udvikle standarder og teknologier, der muliggør samarbejdende kørsel mellem højautomatiserede biler i den daglige trafik – eksempelvis ved indfletninger på større veje. Projektarbejdet omfatter forskellige områder fra simuleringer på computeren til testkørsler på afspærrede områder og senere på offentlige veje. Ud over Audi deltager andre tyske bilproducenter, underleverandører og universiteter i projektet. Initiativet støttes af det tyske økonomi- og energiministerium.

Audi er engageret i alle forskningsprojektets områder. De omfatter følgende:

– Udvikling af præcise vejmodeller som grundlag for digitale kort

– Lokalisering af biler via digitale kort og omgivelsernes kendetegn ud fra områdesensorernes data

– Koncepter til at føreren kan overtage styringen på en sikker måde

– Højautomatiseret reaktion på problemer i trafikken

– Forudseende automatiseret kørsel for et optimeret trafikflow, mere komfort og øget trafiksikkerhed

Mærket med de fire ringe har gennem en årrække leveret pionerarbejde inden for selvkørende biler. Eksempelvis kørte en førerløs Audi RS 7 Sportback i oktober 2014 en omgang i racerbilstempo på Grand Prix-banen i Hockenheim. I juli 2015 kørte en videreudviklet Audi RS 7 piloted driving concept en række hurtige omgange på Sonoma Raceway i Californien. Begge biler viste, hvor præcist og sikkert Audi behersker selvkørende biler selv i fysikkens grænseområder.

Audi har også allerede gennemført succesfulde tests på offentlige veje. I begyndelsen af 2015 kørte en A7 piloted driving concept med mange teknologier, som er i eller meget tæt på serieproduktion, fra Stanford i Silicon Valley via Bakersfield til Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas. Også i forbindelse med CES Asia i maj 2015 havde journalister mulighed for at opleve kørsel uden fører – i den tætte trafik på motorvejen ved Shanghai. På baggrund af disse resultater udarbejder Audi helhedsstrategier for selvkørende biler. Den samarbejdende adfærd, eksempelvis ved tilkørsler til større veje, spiller her en central rolle.

Teknologierne til selvkørende biler står for sikkerhed, samarbejde, tidsbesparelse, effektivitet og komfort. De vil være standard fra næste generation af luksuslimousinen Audi A8. I første omgang vil de nye systemer kunne overtage kørslen ved parkeringsmanøvrer eller ved køkørsel på motorveje med op til 60 km/t.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start