Fiat 500: Ny kampagneversion - Den lille elegante
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Fiat 500 fejrer foråret med ny kampagneversion

Det behøver ikke være dyrt at køre eksklusivt
Fiat
14/05-2012 kl. 11:30

Det sætter Fiat nu en tyk streg under med en kampagneversion af en af de mest populære biler de seneste år. For bare 119.990 kr. kan den lille elegante Fiat 500 Spring nemlig blive din. Ønsker man rigtigt at kunne nyde sommersolen, findes Fiat 500C også i kampagneversionen Spring til 149.990 kr.

Den har allerede henrykket over 10.000 danskere, og nu bliver det muligt at erhverve den frække Fiat 500 til en uhørt lav kampagnepris på 119.990 kr. Der også gode nyheder til dem, som gerne vil have vind i håret og frit udsyn, for nu kan du købe den topløse version, Fiat 500C, for kun 149.990 kr.

”Nyfortolkningen af den charmerende Fiat 500 har for længst vundet en særlig plads i danskernes hjerter, så vi er rigtig glade for, at vi kan fejre foråret og den kommende sommer med en meget attraktiv kampagneversion. Fiat 500 er den perfekte bybil, sikkerheden og økonomi er i top, og designet udstråler italiensk elegance,” siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Fiat 500 Spring har en 1.2 liters benzinmotor med 69 hk. Foruden de gode køreegenskaber, den høje sikkerhed og en brændstoføkonomi på op til 20,8 km/l ved blandet kørsel byder bilen på en lang liste af standardudstyr herunder servostyring med City-funktion, el-sidespejle, kørelys med follow-me-home funktion, ESP med Hill Holder og meget andet.

Frit udsyn og vind i håret
Ligesom med den almindelige Fiat 500, er danskerne også helt vilde med Fiat 500C. Kanvastaget kan med et enkelt tryk på en knap ’rulles’ tilbage, så man har frit udsyn til himlen. Det kan køres tilbage i niveauer, så det stopper ved bagruden og fungerer som et soltag, eller så bagruden ’forsvinder’, og man opnår fornemmelsen af en rigtig lille cabriolet. Kalechen på Fiat 500C Spring fås i sort, rødt eller beige.

”Fiat 500C har også været en rigtig solstrålehistorie i Danmark på trods af vores til tider lettere ustadige vejr. Vi har mærket en enorm interesse for Fiat 500C, og det tilskriver jeg særligt to faktorer: Fiat 500C er i stil og udtryk mindst lige så appellerende som den almindelige Fiat 500, og så er prisen for en Fiat 500C et godt stykke under, hvad man forventer at skulle betale for en åben bil,” siger Steffen Holm.

Skab din egen Fiat 500
Der er masser af muligheder for at ’customize’ sin Fiat 500, så man får sin helt egen, unikke bil. Den fås i mange forskellige farver, heriblandt en række originale vintagefarver, som giver bilen et udpræget retrolook og leder tankerne tilbage til 50’erne og 60’erne.

Fiat har desuden designet en lang række forskellige accessories til bilen – blandt andet særlige Fiat 500-stickers til at udsmykke bilen med, nøgleholdere i mange forskellige farver og mønstre samt en elektrisk duftspreder med forskellige dufte til at give en rar atmosfære indvendigt i bilen – ja, det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Fiat 500 Spring kan købes indtil den 30. juni 2012 eller så længe lager haves. Tilbuddene gælder Fiat 500 Spring 1.2 69 hk til 119.990 kr. og Fiat 500C Spring 1.2 69 hk til 149.990 kr. Gunstig serviceaftale kan tilkøbes, f.eks. kun 175 kr./md. over 36 mdr. eller max. 30.000 km.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start