Fiat 500 får ny TwinAir-motor - mere charmerende
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Fiat 500 får ny innovativ TwinAir-motor

Fremover bliver Fiat 500 endnu mere charmerende
Fiat
29/04-2013 kl. 14:15

For Fiat introducerer nemlig en ny udgave af den innovative TwinAir motor til livsstilsbilen. Den nye TwinAir motor med 65 hk lanceres i Fiat 500 Earth – én ud af tre specialudgaver i den helt nye Fiat 500-serie ”Elements”, der byder på masser af udstyr til attraktive priser.

Fiat 500 er kendt for sit klassiske retrodesign, sin charme, komfort og sunde brændstoføkonomi. Nu får livsstilsbilen selskab af den helt nye TwinAir motor med 65 hk, der forener styrke, fleksibilitet og økonomi i én og samme motor. TwinAir er den første motor, der er bygget op omkring Fiats unikke MultiAir-system, og takket være den kompakte drivlinje og avancerede teknologi tilfører TwinAir endnu mere liv og charme til den populære Fiat 500.

”Vi er glade for, at danskerne nu har mulighed for at stifte bekendtskab med den nye 65 hestes TwinAir motor i Fiat 500 – et oplagt match, der uden tvivl vil gøre glæden ved at køre Fiat 500 endnu større. Den nye TwinAir motor er vores bud på fremtidens motor, så vi er stolte af at introducere den til attraktive priser i ”Elements”, som er de seneste specialversioner i Fiat 500-familien,” fortæller Steffen Holm, pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Premiere på TwinAir med 65 hk i Fiat 500 Earth
TwinAir motoren har et lavt CO2-udslip på kun 97 g/km, og udover Fiats MultiAir-system er den blandt andet udstyret med balanceaksel og Start&Stop-system. Den revolutionerende motor bliver lanceret i Fiat 500 i versionen ”Earth”, der blandt andet byder på aircondition som standardudstyr til 119.990 kr. For dem, der gerne vil mærke forårssolen og den charmerende motor på samme tid, er ”Earth” i en åben 500C-udgave til 149.990 kr. det oplagte valg.

Earth, Wind & Fire
Er man til masser af lys og højt til loftet, er Fiat 500 Wind valget. Udover det samme udstyr som Earth, byder Wind blandt andet på frække 15” alu-fælge samt fast glastag, og den leveres med en 69 hestes 1.2 benzinmotor til 129.990 kr. Det er også muligt for alvor at mærke den friske forårsbrise med Wind, der i naturlig forlængelse af sit navn også fås som en åben cabriolet til 159.990 kr.

Topversionen af Fiat 500 Elements er den veludstyrede Fire, der udelukkende leveres som hatchback med 1.2 liter benzinmotor og 69 hk. Fire har alt det udstyr, de fleste bilejere drømmer om, og byder blandt andet på klimaanlæg, 16” alu-fælge, læderrat, Blue&Me, glastag og som noget helt specielt; en virkelig lækker læderkabine til 149.990 kr.

Skarpe priser med privatleasing
Som alternativ til de skarpe udsalgspriser kan Fiat 500 Earth, Wind & Fire også privatleases til yderst attraktive priser. En Fiat 500 TwinAir Earth kan privatleases for kun 1.795 kr. pr. måned med en førstegangsydelse på 15.000 kr. Er man til vind i håret, kan en Fiat 500C TwinAir Earth privatleases for 2.295 kr. om måneden med samme lave førstegangsydelse. Begge tilbud er med 45.000 km. over 36 måneder, og som altid er Fiats førstegangsydelser inkl. etableringsomkostninger og service i perioden. Wind versionerne kan ligeledes privatleases for henholdsvis 1.895 kr. og 2.395 kr. for den åbne C-udgave.

Kampagnepriserne på ”Elements” specialversionerne gælder indtil den 30/6.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start