Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den sikreste lille bil

Folksam rangerer KIA Ceed som den sikreste lille bil

KIA
19/09-2013 kl. 13:30

Det svenske forsikringsselskab; Folksam har i en ny rapport rangeret første generation af KIA cee’d (solgt i Europa mellem 2007 og 2012) som den sikreste bil samlet set.

I rapporten “hvor sikker er din bil?”, lister Folksam den første-generation af KIA cee’d sammen med søsterbilen; Hyundai i30 som den sikreste bil i B- og C-segmenterne samlet set. Med hensyn til kollisionssikkerhed, anslår Folksam at KIA cee’d er 38 procent mere sikker end en gennemsnitlig bil på vejene.

Folksam offentliggør hvert andet år en rapport, som behandler data fra både virkelige ulykker i Sverige, og resultaterne af kollisionstests fra sikkerhedsorganisationen Euro NCAP, som alle europæiske biler er udsat for. Resultaterne i 2013 rapporten er baseret på oplysninger fra 158.000 ulykker mellem 1994 og 2013, hvor 38.000 mennesker blev såret. Bilerne er derefter rangordnet efter deres samlede sikkerhedsniveau.
Samtidig med at rapporten byder på input fra Euro NCAP, tager rapporten også hensyn til beskyttelse mod piskesmæld, ESC systemet med TCS og automatisk nødopbremsning – tre teknologier som forsikringsselskabet identificerer som de systemer med størst indflydelse på reducering af skader.

Folksams nyeste rapport nævner en række KIA modeller på listen over “sikreste valg” – alle opfylder de organisationens krav til sikkerhed – det gælder de nuværende generationer af KIA Rio, cee‘d, Soul, Sportage og Sorento, hvilket demonstrerer mærkets engagement i at producere stadigt sikrere biler til alle typer af bilkøbere.

Skriv et svar