Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den nye Porsche Cayenne og Cayenne GTS

Klangfuld - i mere end navnet alene

Porsche
05/11-2014 kl. 17:45

Den nye Porsche Cayenne GTS udtrykker sin enestående sportslige karakter i sit navn. Bogstaverne GTS går tilbage til den berømte 904 Carrera GTS fra 1963. I 2007 blev Cayenne GTS den første Porsche i den moderne æra, der genoplivede akronymet. Siden da har GTS været navnet på særligt sportslige Porsche modeller. Samtidig introduceres den nye Cayenne indstigningsmodel med den velkendte 3,6-liters V6 benzinmotor og føjer sig til porteføljen i den nedre ende af modelrækken.

Porsche ejere kan lide, når deres bil er sporty – uanset om den har to eller fire døre. Cayenne GTS-versionen er en vigtig del af Cayenne modelrækken, der i øjeblikket er Porsches mest succesfulde serie. Den har generelt ydet et stort bidrag til selskabets lønsomme vækst gennem længere tid. Samtidig er Cayenne med til at sikre de fremtidige investeringer i det brede spektrum af meget dynamiske modeller, der tilbydes på tværs af hele porteføljen.

Det er ikke kun navnet på Cayenne GTS, der er klangfuldt. 3,6-liters V6 bi-turbo motoren er den resultatorienterede styrke, der blev introduceret i Cayenne S. Forbruget er lavere, og motoren leverer forbedret ydeevne. I forhold til den tidligere model med en V8 Sugemotor stiger effekten med 20 hk til 440 hk og drejningsmomentet med 85 Nm til 600 Nm, mens brændstofforbruget forbedres fra 9,3 km/l til 10,0 km/l. Porsche Cayenne GTS accelererer fra 0 til 100 km/t på 5,2 sekunder og opnår en tophastighed på 262 km/t. Som standard har modellen sportsudstødningssystem, som giver den markante GTS lyd.

Takket være standardudstyret Porsche Active Suspension Management (PASM) får du en utrolig dynamisk køreoplevelse med Cayenne GTS, da PASM giver et sportsligt setup. Med PASM som standard bliver Cayenne GTS 24 millimeter lavere, mens det giver yderligere 20 millimeter ved tilvalg af luftaffjedring. Yderligere standard funktioner omfatter bremserne fra Cayenne Turbo med 390 millimeter skiver på forakslen (358 millimeter på bagakslen), inklusive bremsekalibre malet røde, som på Turbo modellerne.

Andre designelementer giver Cayenne GTS et ekstra sportsligt udtryk. Som standard har modellen fået fronten fra Cayenne Turbo med store luftindtag og Sport Design pakke, herunder mere kurvede sideskørter og større hjulkasser. Tagspoileren og den nederste del af bagpartiet er malet i karosseriets farve. Farven sort giver nogle slående kontraster: Alle synlige bogstaver er sorte, ligeså 20-tommer hjul i RS Spyder design, udstødningsrør, det indre i bi-xenon forlygterne samt indramningen af de mørke LED baglygter. På fordørene står GTS navnet skrevet i sort.

Den sportslige karakter fortsætter i interiøret: Otte-vejs elektrisk indstillelige GTS sportssæder i læder/alcantara, herunder GTS bogstaver på nakkestøtterne, er monteret som standard, ligesom andre detaljer i interiøret er i alcantara. En GTS interiør-pakke fås som ekstraudstyr i carmine red eller rhodium silver med omdrejningstæller, dekorative syninger, skrift i nakkestøtter og sikkerhedsseler i kontrastfarve.
Motoren der ligger i den nye Cayenne basismodel, er den velkendte 3,6-liters V6 Sugemotor, der leverer 300 hk. Cayenne accelererer fra 0 til 100 km/t på 7,7 sekunder. Det er 0,2 sekunder hurtigere end før. Tophastigheden er 230 km/t. Som på alle nye Cayenne-modeller er den nye basismodel udstyret med de generelle forbedringer såsom coasting og auto stop/start funktion, som resulterer i, at brændstofforbruget forbedres i forhold til den tidligere model fra 10,1 km/l til 10,9 km/l.

Sammenlignet med den tidligere model tilbyder den nye Cayenne endnu flere funktioner som standard. Udover den nye otte-trins Tiptronic S gearkasse med automatisk stop/start og coasting funktion, er Cayenne også udstyret med bi-xenon forlygter med fire-punkts LED-kørelys, multifunktions-sportsrat med shift paddles og automatisk bagagerumsklap.

Porsche Cayenne og Cayenne GTS fejrer deres verdenspremiere den 19. november 2014 på Los Angeles Auto Show. Cayenne og Cayenne GTS kommer til Danmark i ??marts 2015, men kan allerede nu bestilles hos Danmarks 2 autoriserede Porsche Centre, Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland. Cayenne koster fra kr. 1.352.962 inkl. moms og afgifter og Cayenne GTS koster fra kr. 2.071.925 inkl. moms og afgifter.

Skriv et svar