Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den nye Golf VII er klar til salg

Volkswagens nye Golf introduceres i Danmark i weekenden d. 17. - 18. november

Volkswagen
29/10-2012 kl. 14:00

Udstyrsniveau og kvalitet er højnet. Priserne er faldet.

Volkswagen har netop lanceret Golf i syvende generation og motorpressen har givet den rosende ord med på vejen. Skønt der er knapt fire uger til, at Volkswagen-forhandlerne holder danmarkspremiere på den nye Golf, kan man allerede nu forudbestille Golf hos landets Volkswagen-forhandlere.

Tysk pålidelighed til attraktiv pris

Det er ikke tilfældigt, at det er lykkedes Volkswagen, at sælge mere end 29 millioner Golf siden bilen så dagens lys tilbage i 1974.
Succesopskriften går ud på hele tiden at forfine og optimere et koncept, der har været en succes fra dag ét. Således er Golf VII også blevet forbedret på alle fronter: nye brændstofbesparende motorer, skarpere designlinjer, helt ny platform og højere kabinekvalitet er blot nogle af højdepunkterne ved den nye Golf. Det eneste Volkswagen ikke har ændret ved, er prisniveauet, der ikke overstiger forgængerens. Den nye Golf introduceres til en startpris på 209.990 kr. for den 3-dørs model, med en 1,2 l TSI-motor og 85 hk.

Mere motor, mindre CO2 og ekstra sikkerhed

Den nye Golf fås med en række stærke benzin- og dieselmotorer med lavt forbrug, og som standard har alle udgaver blandt andet det innovative sikkerhedssystem multi-collision brake og radio/CD med farve-touch screen.

Golf nummer syv er ny fra ende til anden, og den nye MQB-platform er en af grundene til, at den nye Golf er op til 100 kg lettere end sin forgænger. Det sænker brændstofforbruget, og giver samtidig den nye Golf endnu mere dynamiske køreegenskaber.

Det danske Golf-modelprogram starter ved 209.990 kr. for Golf 1,2 TSI BlueMotion Technology Startline med 85 hk og tre døre.
Startline er et nyt udstyrsniveau under Trendline, som kendes fra blandt andet Passat, og over de to følger som vanligt niveauerne Comfortline og Highline. På trods af betegnelsen basisniveau er Golf Startline meget veludstyret. Som standard får man i Startline aircondition med afkøling af handskerummet, fartpilot, dækkontrolsystem, dobbelt bagagerumsbund, kørecomputer og et nyudviklet radio/CD-anlæg med 5'' touch screen i farver. Hvad angår sikkerhedsudstyr er den nye Golf blandt de mest veludstyrede i klassen. Som standard har Golf VII det nye system multi-collision brake, som ved hjælp af nedbremsning efter et sammenstød kan være med til at forhindre yderligere sammenstød, som det ellers ses ved mange ulykker. Derudover er Golf den eneste i klassen, der uden merpris har Precrash – hvis bilen opfatter en farlig situation, som i sidste ende kan føre til en ulykke, lukker den automatisk vinduerne, strammer selerne og forbereder bremserne til den kortest mulige nedbremsning. Og så har Golf tillige det velfungerende elektroniske spærredifferentiale XDS, som del af standardudstyret.

Den nye Golf fås udelukkende med effektive motorer med turboladning og direkte indsprøjtning. Benzinmotorerne fås med mellem 85 og 140 hk, mens dieselmotorerne yder mellem 90 og 150 hk. Golf 1,6 TDI BlueMotion Technology med 90 eller 105 hk har et gennemsnitsforbrug på 26,3 km/l.

Den nye Golf kan opleves live i weekenden d. 17. -18. november og kan forud-bestilles allerede nu, begge dele hos samtlige Volkswagen-forhandlere i Danmark.

Oplev mere Golf VII og find nærmeste Volkswagen-forhandler på:

http://www.volkswagen.dk

Skriv et svar