Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den nye Citroën Picasso

Også ombygget til Van

Citroën
04/09-2013 kl. 13:45

Citroën har netop introduceret den nye C4 Picasso herhjemme som personbil, og snart kan den også leveres ombygget til varebil.

Bilen byder på et nyt forhold mellem kompakte udvendige mål (længde 4,43 m, bredde 1,83 m og højde 1,61 m) og stor rummelighed. Som personbil har den et stort bagagerum (537 liter VDA). Bagklappen er bred og åbningen meget regulær. Ombygget til varebil er lastfladen i varerummet op til 1565 mm lang, og varerummet er mellem 1095 og 1355 mm i bredden. Det giver et varerumsvolumen på godt 1,7 m3.

Den nye C4 Picasso har et markant design, og den store forrude gavner både udsyn og oplevelsen af plads og lys i kabinen. Instrumenteringen er digital, og instrumentbordet er bygget op om 2 skærme i midten: en touchscreen på 7 tommer og en 12 tommer skærm.

7-tommer skærmen er standard på alle udgaver og rummer 7 ”kontakter” på skærmen for styring af ventilation, navigation, radio og telefon m.m. 12-tommer skærmen viser information om kørslen. På de to første udstyrsniveauer er 12-tommer skærmen en LCD-skærm og på udstyrsniveau 3 en HD, hvor føreren selv kan vælge opsætningen.

Som Van kan den nye C4 Picasso leveres med to dieselmotorer med 92 og 115 hk.

e-HDi 90 og e-HDi 115 har Stop&Start og kan også leveres med ETG6 gearkasse. Der er tre udstyrsniveauer: Attraction, Seduction, og Intensive.

Standardudstyret er meget omfattende allerede fra første udstyrsniveau med bl.a. ESP og hill-holder, 7” touchscreen og 12-tommer skærm, aircondition, el-ruder for og bag, varme i forsæder, Connecting box, LED-lys foran, tågeforlygter og meget mere. Fra udstyrsniveau Seduction kan ryglænet på passagersædet fældes frem, så man kan transportere særligt lange genstande eller bruge ryglænet som bord.

Priserne pr. september 2013 ekskl. moms og levering starter ved 137.411 kr. for e-HDi 90 ETG6 Attraction.

Skriv et svar