Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danske priser på Škoda Scala klar

Helt ny Skoda Scala er snart klar på det danske marked - og du kan se udstyrsversionerne her

Mathias B. Høj
24/04-2019 kl. 10:54

Škoda Scala kommer snart til Danmark, og nu er de danske priser klar. Škodas nye mellemklassebil, som er næsten lige så rummelig som en Octavia, starter under 200.000 kr.

Active udstyrsversion

Med en frapris på 189.995 kr. bliver Škoda Scala 1.0 TSI 95 hk Active den billigste Scala. Trods prisen har Active det vigtige sikkerhedsudstyr, som alle Scala har tilfælles. Således har Scala frontassistent med udvidet fodgængerbeskyttelse, vejbaneassistent, syv airbags, multikollisionsbremse og eCall – automatisk nødkald. Der medfølger også Škoda Care Connect i ét år, hvor man via en app bl.a. kan få notifikationer, hvis bilen overskrider en brugerdefineret fartgrænse eller kører ind i/forlader et brugerdefineret område.

Komfortudstyret omfatter bl.a. aircondition, to USB-C-porte i midterkonsollen, Swing-infotainmentsystem med DAB+ og Bluetooth-opkobling. Derudover har udstyrsniveauet Active f.eks. lysassistent med coming home/leaving home-funktion samt basis LED-lygter for og bag.

Bagagerummet på 467 liter har praktiske kroge til at holde indkøbsposerne, og indersiden af tankdækslet huser en isskraber, som også er en måler til dækmønster. Som den første Škoda har Scalas sprinklervæskebeholder en praktisk folde-ud-krave, så man ikke spilder ved påfyldning.

Ambition udstyrsversion

Næste udstyrsniveau er Ambition, hvor priserne starter ved 209.995 kr. for Škoda Scala 1.0 TSI 95 hk Ambition. Med dette udstyrsniveau følger en Image-pakke med Fuld LED-baglygter med animeret blinklys og den forlængede glasbagklap.

Udstyrslisten indeholder også tågeforlygter, Climatronic-klimaanlæg, multifunktionslæderrat, armlæn foran med Jumbo Box, fartpilot med hastighedsbegrænser, træthedsregistrering, 12 V-stik i bagagerummet og en paraply i førerdøren.

Udstyrsniveauet Ambition kan fås til flere forskellige motorer. Således der også 1.0 TSI 115 hk til 216.995 kr., 1.5 TSI ACT 150 hk til 241.995 kr. og dieselmotoren 1.6 TDI 115 hk til 234.995 kr. De tre motorer fås desuden med 7-trins DSG-automatgear til 20.000 kr.

Style udstyrsversion

Style er Scalas højeste udstyrsniveau, og dér starter priserne ved 239.995 kr. for en 1.0 TSI 115 hk Style. Udover Ambition-udstyret har Style bl.a. Bolero-infotainmentsystem med 8’’ skærm, Apple CarPlay og otte højttalere. Den store skærm viser også billedet fra bakkameraet, og der er parkeringssensorer bag.

Foran byder Style på Fuld LED-forlygter med AFS, som automatisk tilpasser lyset til køresituationen, ligesom en fjernlysassistent automatisk blænder ned og op for det lange lys. Derudover har Style f.eks. Easy Start – nøglefri start/stop – og armlæn i bagsædet.

Scala har Škodas nye designsprog, og det understreger Style med detaljer som 16’’ Alaris-alufælge og vinduesramme i krom-look.

Udstyrsniveauet Style fås også til motorerne 1.5 TSI ACT 150 hk til 264.995 kr. og 1.6 TDI 115 hk til 257.995 kr. Dertil kommer muligheden for 7-trins DSG-automatgear til 20.000 kr.

Ekstraudstyr: digitalt cockpit og el-bagklap

Škodas nye mellemklassebil giver – afhængig af udstyrsniveau – også muligheder for ekstraudstyr. F.eks. kan Scala fås med digitalt cockpit til 6.400 kr., el-bagklap til 4.600 kr., og parkeringsassistent fra 8.000 kr. Drive Mode Select koster 1.300 kr., dynamisk fartpilot koster 5.000 kr., og Side Assist, som advarer mod bagfrakommende biler ved overhaling, koster 5.700 kr.

Panoramaglastag koster 9.500 kr., men det kan også fås som en del af en Emotion-pakke med Fuld LED-forlygter med AFS og sorte sidespejlkapper til 19.000 kr. til Ambition. Apropos pakker er der også en attraktiv Dynamic-pakke til Scala med bl.a. sportssæder og sports-multifunktionslæderrat fra 5.900 kr.

 

Skriv et svar

Denne side bruger cookies

Læs mere