Mitsubishi Space Star - Danmarkspremiere
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danmarkspremiere på Mitsubishi Space Star

d. 16. & 17. august
Mitsubishi
12/08-2014 kl. 17:00

Mitsubishi Danmark indledte året med at lancere den faceliftede ASX crossover med nyudviklede ClearTec-motorer. Dette var første skridt i en større vækststrategi, der har til hensigt at kapre markedsandele med et finpudset modelprogram og nye attraktive priser.

Nu er Mitsubishi klar til at tage næste skridt med introduktionen af den helt nye Space Star. Mitsubishi har ikke, siden den populære Colt, haft en bil i B-klassen:

”Danmarkspremieren på Space Star kommer på det helt rigtige tidspunkt. B-segmentet er i fremgang i forhold til 2013 og står for ca. 28%. Altså et stigende segment, hvor Space Star nu gør det muligt for bilkøberne at få en bil til 89.990 kroner,” siger Christian Haugaard, Adm. Direktør, Mitsubishi Danmark. Space Star Inform til 89.990 kroner er 5-dørs og inklusiv aircondition.

Den mest økonomiske bil i klassen

Foruden en billig købspris er den nye Space Star Inform også den mest benzinøkonomiske bil i B-klassen med en brændstoføkonomi på helt op til 25 km/l ifølge EU normen. CO2-udslippet er 92 g/km, energimærke A+ og en halvårlig ejerafgift på 290 kroner.

Forsikring til unge fra 18 år

For at imødekomme især unge billister, tilbyder Mitsubishi en prisvenlig 1-årig forsikring til alle unge fra 18 år til 6.900 kroner – uanset bopæl og skadeshistorik. For en 25 årig er prisen også lav, nemlig kun kr. 3.637.

”Med den nye Space Star appellerer Mitsubishi til en bredere målgruppe end tidligere. Designet og især prisen er interessant for unge og familier med små børn, som værdsætter en kompakt bil, og som ikke vil gå på kompromis med hverken sikkerheds- eller komfortudstyret,” siger Dorte Arvin, PR & Marketing Manager, Mitsubishi Danmark.

Danmarkspremiere 16. og 17. august

Hos alle landets Mitsubishi forhandlere afholdes der Danmarkspremiere den 16. og 17. august, hvor det er muligt at prøvekøre den nye Space Star. Find nærmeste forhandler på www.mitsubishi.dk

Space Star modelprogram og udstyr
1.0 Inform kr. 89.990
Inform udstyr
Aircondition, radio/CD- afspiller, el-justerbare sidespejle, fjernbetjent centrallås, 5 døre, 5 siddepladser

1.2 Invite kr. 99.990
Invite udstyr i tillæg til Inform

El-ruder for og bag, el-justerbare sidespejle m. varme, varme i forsæder, mørktonede ruder

1.2 Intense. Introtilbud kr. 114.990 inkl. metallak – kunden sparer kr. 30.000
Intense udstyr i tillæg til Invite

Fuldautomatisk klimaanlæg, Bluetooth, ratbetjent fartpilot og radio/CD, nøglefri adgang og start, blinklys i sidespejle, læderrat- og gearknop, tågeforlygter, 15” alufælge

1.2 Intense CVT. Introtilbud kr. 129.990 inkl. metallak – kunden sparer kr. 30.000

Finansiering
Space Star 1.0 Inform kr. 992 pr. md.

Privatleasing med udbetaling på kr. 9.995.
Space Star 1.2 Intense kr. 1.950 pr. md. inkl. serviceaftale.
Space Star 1.2 Intense CVT kr. 2.250 pr. md. inkl. serviceaftale.

Garanti
3 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Vejhjælp
Alle nye biler er inklusiv 3 års gratis vejhjælp.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start