Volkswagen Polo - Danmarkspremiere d. 10. og 11. maj
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danmarkspremiere på den nye Polo

Hos alle landets Volkswagen-forhandlere d. 10. og 11. maj
Volkswagen
01/05-2014 kl. 08:00

I weekenden d. 10. og 11. maj har den opgraderede Polo danmarkspremiere hos alle landets Volkswagen-forhandlere.

Lille bil med store ændringer.

Volkswagen har med den nye Polo skabt en endnu mere velkørende bil end forgængeren. På trods af, at de ydre ændringer af bilen er få, er der sket store ændringer af Polo på en lang række parametre: nyudviklede diesel- og benzinmotorer er føjet til motorprogrammet, kabinen er optimeret, så man føler sig så godt hjemme, som i en Golf og Volkswagen har tilføjet en række nye sikkerhedssystemer til Polo, systemer der kendes fra langt højere segmenter. Den nye Polo byder også på opdateret design, bedre køreegenskaber og nye innovative infotainmentsystemer. Den nye Polo er med andre ord både sikker og stilsikker – og det til priser fra 139.999 kr.

Den nye, opdaterede Polo kan allerede opleves i weekenden d. 10. -11. maj, hvor samtlige Volkswagen-forhandlere inviterer til Åbent Hus. Begge dage fra 11.00 – 15.00. Her vil man kunne opleve en Polo, der har fået et skarpere og mere dynamisk design, og under motorhjelmen spinder nyudviklede tre-cylindrede ét-liters benzinmotorer, med hhv. 60 eller 75 hk, der kører helt op til 21,3 km/l. Volkswagen har givet Polo nyt styretøj, hvilket gør bilen endnu mere præcis og vil man have køreglæde-barometret til at give endnu større udsving, kan man forkæle sin nye Polo med den adaptive Sport Select-undervogn, der via en knap på instrumentbordet giver dig mulighed for at vælge mellem en komfortabel eller sportslig undervogn. Systemet fås som ekstraudstyr til 7.498 kr. Vælger man den sportslige Polo BlueGT, fås Sport Select-undervognen til 4.600 kr.

Flere heste til færre kroner.

Interiøret i Polo er også blevet fornyet med nye farver, nye indtræk, en mere sportsligt udseende instrumentering og en midterkonsol, der nu som standard huser den 5” store farve-touchscreen, som man kender fra Golf. Det nye rat i Polo er ligeledes hentet fra Golf-familien og Bluetooth er med den nye Polo blevet en del af det omfattende standardudstyr.

Ny i modelprogrammet er Polo 1,2 TSI Fresh (90 hk) til 219.999 kr. Her har Volkswagen givet Polo sportslig styling både ude og inde med 16” aluminiumsfælge, LED-nummerpladebelysning, sorte sidespejle, tonede baglygter, sportssæder og aluminiumspedaler.

Den sportslige Polo BlueGT, der takket være sin innovative 1,4-liters turbomotor med cylinderdeaktivering kombinerer imponerende præstationer med lavt brændstofforbrug (21,3 km/l). I den nye version yder motoren hele 150 hk, hvilket har løftet topfarten fra 210 til 220 km/t. Polo BlueGT kan fås fra 244.999 kr. med 6-trins manuel gear og 269.999 kr. med 7-trins DSG-geare. Dette er 15.000 kr. mindre end forgængeren.

Det er ikke kun listen over standardudstyr i Polo, der blevet længere, det gælder også listen over ekstraudstyr, der omfatter en række spændende nyheder. Polo kan nu fås med en Adaptiv Fartpilot, der tilpasser hastigheden til forankørende biler og dermed holder den korrekte sikkerhedsafstand. Prisen er 5.000 kr. Som altid tilbyder Volkswagen en række attraktive udstyrspakker, og her er den nye Polo heller ingen undtagelse. Fx DK-smart-pakken, der omfatter Composition Media med 6,5” farve-touchscreen, stemmestyring af funktioner, Media in til iPod og Mirrorlink, der giver mulighed for at betjene Apps fra din Smartphone via bilens touchscreen (kun Android) til 9.998 kr.

Priserne for den nye Polo begynder allerede ved 139.999 kr. for en 3-dørs 1,0 Trendline med 60 hk, der er veludstyret med blandt andet Multikollisionsbremse, City Emergency Brake, træthedsregistrering og Composition Color med 5” touchscreen, Bluetooth og Front Assist.

Det fuldstændige motorprogram og prisliste kan ses på volkswagen.dk

Direkte link:
http://www.volkswagen.dk/da/models/den-nye-polo.html

Polo kan opleves live hos alle Volkswagen-forhandlere d. 10. og 11. maj fra 11.00 til 15.00

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start