Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Chevrolet Spark

Mest solgte bil i 2011

Chevrolet
19/01-2012 kl. 12:00

Chevrolet Spark blev den mest solgte personbil i Danmark i 2011. Ikke færre end 5.717 danskere valgte sidste år at købe en Spark. Det var oven i købet på et marked med mange konkurrenter, at Chevrolet Spark kom ud som danskernes foretrukne valg.

”Det er vi naturligvis utrolig stolte over,” fortæller Chevrolets direktør, Kenneth Hansen. ”På den anden side er overraskelsen ikke så stor for os. Chevrolet bygger nemlig nogle rigtig gode biler nu om dage, og det har vi formået at fortælle danskerne i en sådan grad, at flere har valgt os fremfor konkurrenternes tilbud.”

Sikker førsteplads i 2011
I 2009 solgte Chevrolet i Danmark i alt 1.557 biler med en markedsandel på 1,4 procent. Året efter steg salget til 7.913 biler, og Chevrolet opnåede derved en markedsandel på 5,1 procent – det gav en plads som det 6. mest solgte bilmærke i Danmark. I 2011 nåede en enkelt model, Chevrolet Spark, alene et salg på 5.717 biler og blev nr. 1 i Danmark med godt 1000 flere solgte biler end nr. 2 på listen.

Udvikling i raketfart
Hvor Chevrolet i årtier har levet en lidt hengemt tilværelse på det europæiske marked, er mærket blomstret op i det nye årtusinde med biler designet til de europæiske behov og ikke mindst den europæiske indstilling til, hvordan biler skal være. Chevrolet har effektivt taget hånd om produktudviklingen, som sker i raketfart og bl.a. har medført, at flere af de nye modeller er blandt de sikreste i verden iflg. Euro NCAP sikkerhedstesten. Det er et kvalitetsstempel som, forenet med General Motors globale platformsdeling med andre af koncernens mærker, er væsentlige årsager til succesen.

Ambitiøs vækststrategi
”Det var også grunden til, at vi i 2010 turde søsætte en ambitiøs vækststrategi på det danske marked, for vi vidste, at vi havde noget at have den i,” fortsætter Kenneth Hansen. ”Vi ville repositionere Chevrolet i Danmark. Vi tog modeller som Captiva, Lacetti og Epica ud af modelprogrammet og samlede kræfterne om de bilmodeller, vi vidste faldt i danskernes smag. Derefter opbyggede vi en ny attraktiv prisstruktur, som havde til formål at gøre Chevrolet til en væsentlig spiller på det danske bilmarked, ikke mindst blandt de såkaldte mainstream mærker – og det må siges at være lykkedes.”

Øget kendskab
”Vi har gjort meget for, gennem øget markedsføring, at gøre bilkunderne bekendte med Chevrolet og bilernes gode egenskaber, men vi har også gjort meget ud af at skabe attraktive plus-produkter i form af gode tilbud på forsikring, finansiering, indbytning osv. Det er det, vi kalder værdi-innovation eller på almindelig dansk: At man får mere end den nye bil for pengene, når man køber en Chevrolet,” tilføjer Kenneth Hansen.

Udviklingen fortsætter i 2012
I 2012 fortsætter udviklingen hos Chevrolet. Det amerikanske bilmærke med de europæiske rødder lancerer den nye mellemklassebil Chevrolet Cruze i både 5-dørs udgave og i en stationcarversion samt Chevrolet Malibu, som hører til i kategorien for store mellemklassebiler.

Skriv et svar