Campingrådet vil gerne have en turistminister
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Campingrådet vil have en turistminister

En turistminister vil kunne sætte sig dybt ind i forståelsen af turisterhvervet
Campingrådet
05/08-2013 kl. 14:15

Gennem de senere dage har Dansk Folkeparti og Venstre udtalt, at de ønsker, at der oprettes et selvstændigt turistministerium. Campingrådet er helt enig. Det vil være en særdeles god ide, da det for alvor vil sætte turismen på den politiske dagsorden, og det er der brug for.

Dansk Folkeparti og Venstre er enige om, at der er et stort potentiale i dansk turisme, som i dag ikke udnyttes eller udnyttes for dårligt. Og det betyder, at mange dele af dansk turisme har alt for dårlig økonomi og nedlægger arbejdspladser fremfor at skabe nye arbejdspladser. Det samme gælder for indtjening af valuta. Det er en dårlig forretning for Danmarks økonomi, når for få holder ferie i Danmark.

I en kommentar til forslaget fra Dansk Folkeparti og Venstre siger formand for Campingrådet Preben T. Christensen:

”Det vil virkelig være en god ide, hvis der oprettes et turistministerium. Vi mangler i den grad, at der for alvor bliver sat fokus på dansk turismes virkelige problemer med de alt for høje priser, som skyldes vores skatter, energiafgifter og moms. Vi kan se, at selvom vi lige nu har mange gæster i det gode vejr, så har vi alt for få udenlandske gæster, og det skyldes, at de fravælger os pga. vores høje priser.”

”En turistminister vil kunne sætte sig dybt ind i forståelsen af turisterhvervet, som det er nødvendigt for, at vi for alvor igen kan få vækst og fremgang. Og det vil vi gerne. Vi kan skabe mange nye arbejdspladser til lavtuddannede i Vandkantsdanmark, og det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal have et Danmark, hvor alle ikke bor i byerne.”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start