Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW X3 trækker i ny retning

BMW X3 fås nu for første gang med enten baghjulstræk eller firehjulstræk

BMW
29/10-2012 kl. 10:15

BMW X3 kommer nu i en baghjulstrukket udgave og med en ny motor; BMW X3 sDrive18d.

Bilen har en firecylindret dieselmotor med BMW TwinPower Turbo-teknologi, og den 2,0-liters motor yder 143 hestekræfter og 360 Newtonmeter mellem 1.750 og 2.500 omdrejninger per minut.

CO2-udledningen er på 135 gram per kilometer og bilen opnår ved blandet kørsel et forbrug på 19,6 kilometer per liter diesel.

Administrerende direktør, André Janssen-Timmen, siger: ”I Europa er BMW X3 førende i sit segment, og vi ønsker at underbygge denne position ved at tilpasse priserne og standardudstyret også i Danmark. Vi er overbeviste om, at bilen vil være meget attraktiv for både privat- og firmakunder”.

Standardudstyret i hele BMW X3 familien er udvidet og omfatter nu blandt andet læderrat med multifunktion, Run Flat-dæk, tagræling, gennemlæsningssystem, opbevaringspakke, sædevarme, forlygtevask, regnsensor, automatisk klimaanlæg, fartpilot med bremsefunktion samt radio BMW Professional. Derudover regenerering af bremseenergien, gearskiftindikator, elektronisk servostyring, ECO PRO mode samt automatisk start/stop-funktion. Alt sammen funktioner som er med til at nedsætte forbruget, uden at det går ud over køreglæden.

Bilen leveres med en sekstrins manuel gearkasse og som ekstraudstyr fås en ottetrins automatgearkasse.

Med lanceringen af denne nye model udvides motorprogrammet i BMW X3 til fire dieseludgaver og tre benzinvarianter – fra 143 til 313 hestekræfter.

Prisen for BMW X3 sDrive18d er kr. 599.000 og kan bestilles nu hos de autoriserede BMW forhandlere.

BMW X3 sDrive18d Kr. 599.000

BMW X3 xDrive20d Kr. 699.000

BMW X3 xDrive30d aut.gear Kr. 795.000

BMW X3 xDrive35d aut.gear Kr. 899.000

BMW X3 xDrive20i Kr. 655.000

BMW X3 xDrive28i aut.gear Kr. 765.000

BMW X3 xDrive35i aut.gear Kr. 889.000

Skriv et svar