BMW: Fokus på kundetilfredshed og gør den synlig
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW øger sit fokus på kundetilfredshed og gør den synlig

Førstepladsen i AutoIndex 2012 forpligter
BMW
06/07-2012 kl. 14:00

BMW blev en klar samlet vinder af årets AutoIndex, og dette resultat forpligter. BMW Danmark ønsker at tydeliggøre sine bestræbelser på at fastholde dette resultat.

Hos alle autoriserede BMW forhandlere hænger ”De 10 kundeløfter” nu synlige i forretningen og er anført på forhandlernes hjemmesider.

Næste trin i processen er et online ”Star Rating”-system, hvor kundernes vurdering af forhandlerens indsats på salg og service vil være offentlig på forhandlerens hjemmeside.

Efter hvert besøg i forretningen bliver kunden inviteret til en online kundetilfredshedsundersøgelse, hvor de blandt andet bliver bedt om at svare på den overordnede tilfredshed og disse svar bliver opsummeret og vist på hjemmesiden via en skala på 1-5 stjerner. Ligeledes vil supplerende kommentarer blive offentliggjort.

Eftermarkedschef hos BMW Danmark, Jack Ruus, udtaler: ”Dette er endnu et tiltag i vores løbende kvalitetssikring. Forhandlerens indsats vil blive synliggjort for alle nuværende og fremtidige kunder. Det mener vi, styrker både loyaliteten og tilliden til mærket”.

VORES 10 LØFTER TIL DIG

Vi garanterer, at der altid er ledig parkeringsplads ved vores forretning.

Vi tilbyder altid en prøvetur, når det passer i din kalender.

Vi afleverer altid din bil i vasket og rengjort stand efter et servicebesøg.

Vi tilbyder dig alternativ transport, hvis det er upraktisk at vente, mens bilen er til service.

Vi kontakter dig efter hvert besøg for at sikre, at du var tilfreds med oplevelsen.

Vi reagerer hurtigt, når du kontakter os.

Vi holder dig informeret om eventuelle forsinkelser, ændringer og andre relevante oplysninger.

Vi lader dig ikke vente unødigt, når du afleverer og afhenter din bil.

Vi sikrer, at fakturaen bliver gennemgået punkt for punkt efter et værkstedsbesøg.

Vi bestræber os på at løse dit problem, spørgsmål eller din bekymring korrekt første gang – hver gang.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start