Mitsubishi iMiEV - 220 km på en enkelt opladning
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

220 km på en enkelt opladning

Ungarsk rekord med Mitsubishi iMiEV
Mitsubishi
13/07-2011 kl. 19:30

To journalister fra det Ungarske online bilmagasin Auto Pult (www.autopult.hu) har sat rekord med 219,5 kørte km på en enkelt opladning i en Mitsubishi iMiEV elbil. Rekorden blev sat under almindelige omstændigheder i offentlig trafik.

Den opsigtsvækkende rækkevidde betyder ikke kun rekord for iMiEV, hvor EU-normen opgives til en rækkevidde på 150 km på én opladning. Det viser også anvendeligheden af eldrevne køretøjer i dagligdagen.

Omstændighederne ved begivenheden: 

To journalister fra Auto Pult kørte den 17. juni fra Mitsubishi Motors Ungarn, som ligger i Budapest i en Mitsubishi iMiEV, der i alt havde kørt 1700 km. Bilen var på ingen måde modificeret udover, at testholdet havde valgt at øge dæktrykket fra de forskrevne 2.5 bar til 2.8 bar, hvilket giver et bedre energiforbrug. Bilen var standardudstyret, og udover de to personer var der ca. 200 kg. bagage. Testpersonerne kørte efter normale forhold frem til deres planlagte destination Lake Balaton. Dog uden brug af air conditioning og til tider også uden øvrig ventilation. Ruten var på i alt 187 km med en gennemsnitshastighed på ca. 50 km/t. Undervejs kom de igennem en trafikprop samt adskillige små byer, og ruten bød ikke på store stigninger eller megen vindmodstand.

– men det er ikke enden på historien……
Først da de fortsatte køreturen med ca. 13 km ved Lake Balaton, som egentlig var målet for turen viste advarselslampen, at batteriniveauet var lavt. Turen kunne herefter fortsættes 20 km med forsigtig kørsel og maksimalt 50 km/t. Til sidst stoppede bilen, hvor kilometertælleren viste 219,5 km.

De næsten 220 km i iMiEV må dog også tilskrives testpiloternes entusiasme og iver. Efter indsatsen, som blandt andet bød på udholdenhed i forhold til varme og ikke mindst temmelig monoton kørsel, kunne chaufførerne (János Vajda og Péter Szabó) samt deres kollega (Ádám Csizsek) skubbe bilen over målstregen, hvor en velkomstkomité ventede på dem med tiltrængte kolde drikke og anerkendende tilråb.

Videooptagelsen, som blev produceret, under forsøget kan ses på Youtube med engelske undertekster på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=zqSLNX3WlHY

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start