Den store plads, der kun eksisterer i 4 uger hvert år
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Oktoberfest Camping – München

Oktoberfesten i München tiltrækker hvert år mio. af besøgende fra nær og fjern. Er det mon noget for dig at opleve den? Her er et bud på en campingplads til formålet.
Ole Mose
28/09-2017 kl. 07:35

Oktoberfesten i München er en af de største folkefester i verden. Hvert år tiltrækker den mennesker fra alle afkroge, som kommer for at opleve tivoli, store øl, mænd i lederhosen og piger i dirndl.

Festen afholdes i en stor park i det centrale München (Wiesn). Her opstiller man hvert år de store øltelte – eller nærmere haller, samt et gigantisk tivoli.

Oktoberfest-Camping München

Dem der kommer til München, har behov for overnatning og mange bruger hoteller, Bed & Breakfast m.v. Men der er også noget for campingfolket. Ud over Münchens faste campingpladser bliver der hvert år etableret en midlertidig campingplads ved messecenteret i byens sydøstlige hjørne. Vejen hedder “Gasperi-De-Bogen” og her ligger en kæmpestor P-plads, som bliver brugt til formålet.

Der er alt

Det er alle sanitære installationer. Man kan få vand, bad, der er naturligvis toiletter og man kan tømme toilettanken.
Badene er primitive med fælles omklædning, men dog med selvstændige brusekabiner. Rengøringsstandarden er i orden.

Forretninger

Pladsen rummer bl.a. en tøjforretning, hvor man kan anskaffe sig lederhosen. Regn med kr. 1.200 for lederhosen i geddeskind med sokker og skjorte. En dirndl kan købes i mange prisklasser.
Der er også et supermarked på pladsen, hvor man ud over de mest almindelige dagligvarer også kan købe morgenmad. Samme mulighed findes også i en lille café og i ølteltet/baren der også er på pladsen.

Teltlejr

Endelig er der også “en Bed & Breakfast i lejren”, hvor man har opstillet telte fortrinvist til unge mennesker, der kommer uden eget telt.

Vejen til Wiesn

Wiesn er stedet hvor selve Oktoberfesten afholdes. Fra campingpladsen kan man tage et tog (U2), som har endestation ca. 300 meter fra pladsen. Med dette kører man ca. 5 stop, hvorefter man skifter til (U5) mod Hauptbahnhof (Hovedbanegården). Man står af lige efter. Er man i tvivl, skal man bare holde øje med, hvor alle de andre festklædte mennesker står af. Så følger omkring 500 meter til fods og så er man fremme

Anbefaling

Hvis man gerne vil opleve festen, vil jeg anbefale, at man placerer sin oplevelse på en hverdag. I weekenderne er der så mange mennesker, at det er næsten umuligt at komme til nogen steder. Man skal ikke frygte, at hverdagene er kedelige. Det er de bestemt ikke, men man kan få plads mange steder.

Det er en oplevelse at være til oktoberfest og det har ikke kun noget med øl at gøre. Der er rigtigt mange børnefamilier, der besøger festen. Årsagen er nok, at der på Wiesn også ligger et megastort tivoli med utallige forlystelser og for børn i alle aldre.
Jeg siger: “Prøv det én gang i livet.” . Festen slutter d. 3 oktober i år, men der kommer en ny i 2018, hvis du ikke når det.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start