Video: YouTuber i 2020 Toyota Supra tophastighedsforsøg
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: 2020 Toyota Supra tophastighedsforsøg

YouTuber'en TheStradman har erhvervet sig en 2020 Toyota Supra, og man kan jo ikke eje sådan en lækkerhed uden at kende topfarten.
02/09-2019 kl. 06:00

Tophastighedsforsøg er som oftest en besværlig affære, da der typisk skal køres så lang en distance, at man løber tør for underlag inden topfarten rammes. Det er selvfølgelig en mulighed at strække benene på tyske Autobahn, men omkring værende trafikanter, og måske endda en løssluppen hjort, gør bestemt ikke opgaven nem.

YouTuber'en TheStradman drog derfor, i sin 2020 Toyota Supra, til en tophemmelig udtørret sø, for at udforske hvor hurtigt hans nye sportsvogn egentlig kan rende. De tørre vidder hvor videoen er skudt, minder ved første øjekast om velkendte Bonneville Salt Flats, men forskellen på sidstnævnte lokation og søbunden i videoen er, at den i videoen ikke er belagt med salt – for selvfølgelig udsætter man ikke sin nye Toyota Supra for det miljø.

YouTuber'en, som allerede har kørt 6.000 miles i bilen der kun er én måned gammel, havde som udgangspunkt et mål om at nå 170 mph – hvilket svarer til lige over 270 km/t.

Hertil skal det nævnes at den 335-hestes turboladede række 6’er, skulle nå målet inden for en distance på kun 3,2 kilometer, da søen ganske enkelt ikke er større.

Under det første forsøg lykkedes det at banke Supra’en op på 233 km/t, hvilket jo ikke i nærheden af ovennævnte mål – men man kan vel altid kalde det første run for opvarmning?

Ved det andet forsøg lykkedes det TheStradman, ifølge speedometeret, at banke sin Supra op på 262 km/t inden han løb tør for ”vej”, og selvom han ikke ramte sit indledende mål, må det siges at være et ganske fornuftigt resultat – underlaget taget i betragtning.

Praktisk info: TheStradman er en højenergisk ung mand, med en masse dejligt legetøj i garagen som han ikke tøver med at fremvise. Vi har derfor spolet ca. 5 minutter og 45 sekunder ind i videoen, til der hvor der bliver fyret op under den nye Supra – modellen som MagaCin’s udsendte i skrivende stund, har fornøjelsen af at kaste rundt på Ring Knutstorp i Sverige.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start