Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Truma: Dit filterhus skal udskiftes

Muligt sikkerhedsproblem i deres filterhuse, som har været på markedet siden januar 2012

Ursula Østerberg
14/10-2015 kl. 00:00

Truma har udsendt en servicemeddelelse om et muligt sikkerhedsproblem i deres filterhuse, som har været på markedet siden januar 2012. Risikoen er lille, men det anbefales alligevel at du udskifter dit gashus, hvis din campingvogn er udstyret med et Truma gasfilter. 

Sådan udskifter du dit Truma filterhus

Der er heldigvis ingen grund til panik, hvis du har et Truma gasfilter i din campingvogn. I de næsten 4 år, hvor gashuset har været solgt, har der ikke været rapporteret nogen skader eller ulykker på grund af den mulige fejl. Fra Truma lyder det da også, at sandsynligheden for at finde et defekt gashus i en campingvogn er usandsynligt lille, men de har alligevel – for at leve op til deres egen høje sikkerhedsstandarder – valgt at erstatte alle gashuse med en ny udgave. Det nye gashus kan bestilles gratis hos din lokale Truma-forhandler. 

Den gode nyhed er, at du ganske hurtigt og let kan udskifte gashuset selv. Så hvad skal du gøre, hvis du har et Truma gasfilter i din campingvogn? Sluk for gasanlægget med det samme og bestil det nye gashus. Så snart du har modtaget det, skal du blot skrue det gamle filterhus af og skrue det nye på plads. Mere kræver det ikke. Hvis du vil se, hvordan det gøres for at være helt sikker, så kan du følge vejledningen fra denne video, som Truma har lavet til formålet: www.youtube.com/watch?t=1&v=rvW_bf27Zww

Hvad er fejlen?

Filterhuset, som er placeret mellem regulatoren og gasflasken, fungerer som en sikkerhedsforanstaltning. På grund af en produktionsfejl, som menes at have været der fra begyndelsen, er der risiko for, at der kan undslippe gas via cylinderkassen. Det er naturligvis en alvorlig sikkerhedsrisiko, som kan resultere i gasulykker. 

Bestil et nyt filterhus

Du bestiller et nyt og gratis filterhus fra Truma ved at kontakte den nærmeste forhandler, som du kan finde her:  www.truma.com/int/en/home/dealer-search.php

Skriv et svar