Spar 57.000 på en Civic

Honda kommer med billigere Civic model
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det er en Civic som man kender den, eneste forskel er at motoren er krympet til 1.4 liter. Til gengæld får man den 57.000 kr. billigere end 1.8 liters udgaven. Dermed kan en Honda Civic fås for 220.000 kr. fra ny.

1.4 liters motoren der yder 100 hestekræfter kender vi fra Honda Jazz, hvor den lille motor gør det ganske godt og til tider endda føles sportslig. 

Ægteskabet imellem Civic og den lille motor giver god mening i en tid hvor folk tænker på økonomien og måske er villige til at ofre noget ydelse, mod en billigere indkøbspris og driftsøkonomi.

Honda Civic 1.4 går med sine 16.9 – 2 km/l længere end 1.8 modellen, men tager så også mellem 13 og 15 sek. om at nå 100km/t. Men det gør nok ikke så meget, i en verden hvor det giver klip i kortet at deltage i lyskrydsdueller.

Honda Civic introduceres ved åbent hus arrangementer over hele landet d. 24 Januar.

 

Johannes Nipper
Skrevet af
Journalist

Johannes var en del af MagaCin i mediets tidlige år og har gennem tiden bidraget både som skribent, testkører og fotograf.

Interessen spænder bredt over alt med motor og hjul, og gennem årene testede Johannes både køretøjer, dækkede nyheder og havde kameraet med, når MagaCin var på farten. Det resulterede i alt fra tests og reportager til billeder fra motorcykelverdenen.

Del med en ven

Skriv et svar