Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Skønheden genfødt

Mercedes lancerer en ny sportsvogn med mågevinger

Johannes Nipper
11/09-2009 kl. 21:33

Om 300SL er den smukkeste bil der nogensinde er lavet kan diskuteres, om den er blandt de absolutte topkandidater til titlen – kan ikke. Og nu laver Mercedes en ny sportsvogn med mågevinge-døre og fantastiske præstationer. Mercedes SLS AMG.

I SLS AMG's motorrum demonstrerer AMG folkene endnu en gang deres forkærlighed for V8 motoren, og som set før er den her på 6.3 liter. Motoren yder 555 hk og 650 Nm, hvilket er cirka det samme som som 8 stk. Toyota Aygo.

SLS AMG skulle nå de første hundrede km/t på 3.7 sekunder, og farten planer ud ved 317 km/t.

Men det er ikke kun fart, og døre, den nye mågevinge har til fælles med originalen. En designdetalje som den store Mercedes-stjerne placeret midt i en bred frontgrill leder bestemt tankerne hen på klassikeren. Og rygterne vil vide at man, som tilkøbsmulighed, kan få Mercedes SLS AMG med Bang og Olufsen lydanlæg.

Prisen i DK ved vi stadig ikke noget om, men mon ikke et er sikkert, at den også kommer til at koste mindst 8 gange så meget som en Aygo.

Vi glæder os meget til at se SLS AMG, på den forestående bilmesse i Frankfurt.

 

Skriv et svar

Denne side bruger cookies

Læs mere