Sådan gik 1. april på MC, bil og camping hos MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Sådan gik 1. april på MagaCin

Alt for få hoppede på vores aprilsnar artikler
Webmaster
02/04-2016 kl. 12:00

Vores forsøg på at snyde læserne gik denne 1. april ikke helt som forventet. Alt for få hoppede på vores aprilsnar artikler. Enten er danskerne blevet for kloge, bliver adv aret alt for meget inden 1. april, eller også er vi blevet for ringe til at skrive disse snydeartikler.

På bilsiden var der ikke mange der ville tro på vores information om at der snart kom en BMW M3 PickUp på markedet til ca. 1/2 pris af en vanlig BMW M3, grundet gule nummerplader. Den var måske også lidt for tyk, da M3 end ikke laves i stationcar, hvorfor en PickUp version ikke er særlig plausibel. Den var der ikke mange der hoppede på.

Også på motorcykelsiden var der kun få der troede på vores aprilsnar om at næsten 1/2 af alle Honda solgt her i landet de seneste 10 år skulle til service, da drivakslen og fortandhjulet kunne ryste af ved kørsel på specielle underlag. Nok også en kende naivt af os at tro at læserne ville tro på sådan noget sludder, der i praksis ikke vil være mulig.

På campingsiden gik det bedre. Vores information om DF var blevet sure og derfor havde trukket deres støtte til tempo 100 for campingvogne på motorvej tilbage, blev slugt råt af rigtig mange læsere. Den information kunne få mange campinglæsere op i det røde felt, med hårde vendinger til DF og de folkevalgte. Den historie var efter læsernes mening åbenbart plausibel.

Vores bedste aprilsnar ligger år tilbage, hvor vi informerede om at motorcykelproducenten Kawasaki ville tilbage til deres kerneområder og deres navn. KHI som Kawasaki hedder, står for Kawasaki Heavy Industries, Vi skrev at Kawasaki ville droppe produktion af motorcykler, badminton-udstyr og hvad de eller laver i koncernen. Kun deres skibsværfter og produktion af gigantiske skibsmotorer ville fortsætte. En aprilsnar både ejere af Kawasaki og forhandlere hoppede lige på. Ikke underligt da Kawasakis største indtægtskilde netop er marine, og informationen derfor var sandsynlig og plausibel.

Vi ses med garanti til flere sjove aprilsnar tekster i 2017.

Faldt du også i vores aprilsnar i 2017?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start