Rumænsk skiltning advarer om berusede

I byen Pecica nydes livet til fulde
Anslået læsetid: 1 Minutter

Myndighederne i Rumænien har taget et usædvanligt skridt i forsøget på at reducere antallet af færdselsuheld.

I byen Pecica har borgmester Petru Antal beordret opsætning af nye skilte, efter at antallet af trafikulykker med berusede fodgængere har nået hidtil usete højder.

De nye advarselstavler med den frit oversatte tekst ’Advarsel – Fulderikker’, er også forsynet med billedet af en kravlende beruset person med en flaske i hånden.

Borgmesteren er tilsyneladende ivrig efter at passe på de lokale bysbørn, som bogstaveligt talt ser ud til at nyde livets glæder til fulde.

”Dette er en grænseby hvor en masse biler tordner igennem hele tiden” – udtaler borgmesteren. – ”Men vi har også et pulserende natteliv, og de to ting går dårligt i spænd. Vi er nødt til at målrette indsatsen mod køretøjerne, for fodgængerne ender på et tidspunkt i en tilstand hvor de er ligeglade”.

Det fremgår ikke af kildematerialet hvor ofte borgmesteren selv bevæger sig rundt til fods.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

0 personer snakker om “Rumænsk skiltning advarer om berusede

  1. Fedt med en kreativt tænkende politiker.

    Skilte der er tilpasset den aktuelle situation, det er da noget vi mangler i DK.

Skriv et svar