Politiets nye våben - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Politiets nye våben

Britisk politi sætter hårdt mod hårdt... Eller nærmere stort mod stort.
Johannes Nipper
04/01-2010 kl. 21:00

Den Britiske politistyrke stod, som alle andre politistyrker, med et problem – de kan ikke se ind i lastbilkabiner. Nu har de fundet en løsning.

Fartskrivere og flådeovervågning har ellers gjort at de fleste lastbilchauffører er nødt til at opføre sig eksemplarisk under kørsel. Men de lange ture bag rattet kan være kedelige og det kan måske være fristende at tage sig til lidt andet, og mere, end at styre lastbilen.

Derfor har det britiske politi nu selv anskaffet sig en lastbil, for hvordan skal de ellers komme op i øjen- og kabinehøjde med lastbilchaufførerne. Politilastbilen er udstyret med et kamera der filmer ud af højre siderude, og når de så overhaler en chauffør der ikke har øjne og opmærksomhed på vejen, så klapper fælden og det hele er fanget på video.

Ifølge de britiske færdselsbetjente der har benyttet den utraditionelle politibil er den yderst effektiv. Man har allerede fanget mange uopmærksomme chauffører, bl.a. en chauffør der så en dvd imens han kørte og en der var ifærd med at skrive to sms'er – en med hver hånd, på samme tid.

 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start