Suzuki Swift i ny format!
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Opdateret: Suzuki Swift i ny format!

Suzuki Swift er blevet fornyet, lavere vægt og nyt udseende. Artikel opdateret med pris.
Peter Bysted/Mathias B. Høj
21/06-2017 kl. 12:00

Suzuki har allerede igen en nyhed i den håndgribeligt-nære fremtid. Først Baleno, så Ignis og nu Swift.
Swift kommer med en massiv opdatering, der både indeholder nyt moderne design og en slankekur der batter.

Slankekuren er sket i form af udskift af undervogn, som nu er platformen, HEARTECT. Det betyder 120 kg mindre 'fedt' Swift skal trække rundt med, og den nye køreklar vægt ender på 915 kg. Det hjælper på benzinøkonomien og vil helt sikkert hjælpe med at tvinge bilen igennem diverse sving med forøget lethed.

Bilen er desuden blevet 10 mm. kortere, 15 mm. lavere og 40 mm. bredere, med en forøget akselafstand, som på papiret vil få Swift'en til at føles som en gocart.

Man kunne frygte at bilen blev mindre at sidde i, men takket være den opdaterede undervogn, har man flyttet sæderne længere ned, så der faktisk er rigeligt med plads både på forsæde og bagsæde. For ikke at glemme det nye bagagerum der går fra 211 L til nu at kunne rumme 265 L. 

Instrumentpanelet er redesignet og roteret 5 grader ind mod føreren, og har også fået det sportslige look, der matcher resten af bilen. 

Sæderne er udstyret med kanter, så man ikke lander ovre i gearstangen ved hurtigt overståede sving.

Tilvalg som nødbremser, adaptiv cruise-control, lane-assist og mild hybrid mm. har også indfundet sig på listen over ekstraudstyr.

Motorudvalget har noget for et hvert temperament. En 4 cyl. 1,2 Dualjet-motor med 90 hk og 120 Nm., der ved blandet kørsel har et forbrug på 23,3 km/l. Skal det gå vildere for sig, er der den 3 cyl. 1,0 Boosterjet motor med 112 hk og 170 Nm, som undertegnede prøvede Swiften med. Her er forbruget opgivet til 21,7 km/l.

Exclusive-modellerne er udstyret med Mild Hybrid, der er en integreret starter og generator. Den høster energi ved nedbremsning, som lagres på et Lithium-Ion batteri. Den oplagrede energi bruges til at assistere benzinmotoren ved start – eksempelvis efter at have ventet ved rødt lys.

Opdatering med priser:

Swift'en fås i tre udstyrsmodeller, hvor Club er grundmodellen, Action (m. bl.a. multimediecenter) og Exclusive, der er topmodellen.

Dualjet 90 HK/120 NM

1.2 Club med Dualjet motor: 130.000.-

1.2 Action med Dualjet motor: 142.000.-

1.2 Exclusive med Dualjet motor og Mild hybrid: 165.000.-

Boosterjet turbomotor 112 HK/170 NM

1.0 Action: 160.000.-

1,0 Exclusive Mild Hybrid: 182.000.-

Sikkerhedspakker til Club og Action-modellerne bestående af automatisk nødbremse (radar) og aktiv fartpilot kan tilkøbes for 5000.-

MagaCin tester den nye Swift i uge 31, 2017.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start