Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Øko Audi

Audi introducerer i September den mest brændstoføkonomiske model siden A2.

Johannes Nipper
10/02-2010 kl. 21:15

Audi A1 bliver uden tvivl en af sensommerens interessante nyheder – den lille tysker bliver et nyt spændende tilbud til dem der i disse krisetider gerne vil have noget småt og brændstoføkonomisk.

Og netop brændstoføkonomien er en af de punkter hvor den lille A1 skiller sig ud fra sine større søskende med ringe på snuden. A1 vil kunne købes med tre motorer –  to benzin og en diesel og gennemsnitsforbruget ligger fra 18,5-25,6 km/l. Ydelserne på de tre motorer ligger fra 86-122 hk.

Med et gennemsnitsforbrug på 18,5-25,6 km/l. over hele motorudvalget, ligger A1 et pænt stykke over alle andre Audi modeller, lige undtagen A2.

Det pæne gennemsnitsforbrug er resultat – dels af Audi/VW´s downsizing filosofi med små effektive turbomotorer – Dels den lille dimension og dels af at der endnu ikke er introduceret nogen S udgave.

Om A1 kommer i en S1 udgave vides endnu ikke, men bare tanken om en S1 med måske en 2.0 TFSi motor med ca. 200 hk. – kan vist vække varme følelser i enhver bilenthusiast.

A1 kan, vanen tro for Audi, fås med alt hvad hjertet begærer af tilkøbsudstyr og Audi selv hævder at mulighederne for at tilpasse og personliggøre bilen med farve, materiale og udstyrsvalg bliver en af modellens helt stærke sider. Om priserne på Audi´s tilbehør så følger modellens størrelse og krymper lidt, kan man jo altid håbe. 

Vi glæder os til at A1 introduceres i September, og håber på en fræk og frisk S udgave.

Skriv et svar