NASCAR imod racisme

NASCAR har med omgående virkning besluttet at bandlyse alle former for sydstatsflag i forbindelse med samtlige arrangementer.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Med forbuddet om brug af sydstatsflag, har NASCAR officielt distanceret sig selv fra et efter sigende kraftigt symbol på rasisme og slaveri. Sydstatsflaget har gennem mange år været et almindeligt syn på racerbanerne i Amerika til NASCAR events, men helt specielt i de sydlige dele af landet, hvor sporten har sin oprindelse.

Beslutningen kommer oven på den globale frustration over drabet på George Floyd i Minneapolis, hvor der sidenhen har været et utal af demonstrationer. Flest fredelige, men også mere brutale af slagsen, hvor blandt andet sydstats monumenter og en enkelt politistation har måttet lade livet.

Bubba Wallace, som i skrivende stund er den eneste mørk glødede kører i NASCAR, er manden der har bedt om forbuddet mod sydstatssymbolet, og fortæller i et interview med CNN, at ”de ikke hører hjemme” i sporten. Det skete i forbindelse med Folds of Honor QuikTrip 500 på Atlanta Motor Speedway, hvor kørerne gik sammen om et SoMe opslag, hvor de opfordrer til social forandring.
Bubba Wallace traskede hen ad start/mål langsiden, iført en ”Black Lives Matter” trøje under sin kørerdragt. Men simpel tekst på en trøje kan tilsyneladende ikke gøre det, når man vil have et budskab ud til masserne. Derfor vil Wallace til Richard Petty Motorsports arrangementet på onsdag på Martinsville Speedway Track, køre i en til formålet lakeret bil, under titlen #BlackLivesMatter.

NASCAR støttede med det samme op omkring forslaget:
“The presence of the confederate flag at NASCAR events runs contrary to our commitment to providing a welcoming and inclusive environment for all fans, our competitors and our industry. Bringing people together around a love for racing and the community that it creates is what makes our fans and sport special. The display of the confederate flag will be prohibited from all NASCAR events and properties.”

Udtalelsen fra NASCAR melder ikke noget om hvordan overtrædelser vil blive håndhævet, og første del af NASCAR-sæsonen er, som så mange andre sportsgrene, afviklet uden publikummer, grundet Corona pandemien. Men de kommende to weekends vil der til arrangementer på Homestead-Miami Speedway og Talladega Superspeedway blive lukket en mindre tilskuerflok ind.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar