NAIAS stormer frem

Bilmessen i Detroit imponerer med meget positive besøgstal.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Bilmessen – North American International Auto Show, NAIAS, i Detroit mærker ikke meget til finanskrisen, faktisk går det forrygende for den Amerikanske messe.

Fra lørdag til mandag har messen haft over 36.000 flere besøgende end sidste år. i 2009 havde messen på de tre første dage hvor den var åben for offentligheden næsten 205.000 besøgende, i år ligger tallet over 241.000.

Især mandag imponerede med over 61.000 besøgende – en stigning på mere end 21.000 i forhold til samme dag sidste år.

En talsmand for NAIAS udtaler at man selvfølgelig er meget tilfreds med udviklingen.

Vi håber den positive trend smitter af, ikke mindst på den forestående danske Biler i Bella messe.

Johannes Nipper
Skrevet af
Journalist

Johannes var en del af MagaCin i mediets tidlige år og har gennem tiden bidraget både som skribent, testkører og fotograf.

Interessen spænder bredt over alt med motor og hjul, og gennem årene testede Johannes både køretøjer, dækkede nyheder og havde kameraet med, når MagaCin var på farten. Det resulterede i alt fra tests og reportager til billeder fra motorcykelverdenen.

Del med en ven

Skriv et svar