Betalingsring: Motorcykler bedre end betalingsring
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykler bedre end betalingsring

Hvordan motorcykler kan udrydde trafikproblemer
Tommy Rønn
23/02-2012 kl. 13:00

Efter betalingsringen….

Bytte fra biler til motorcykler reducerer drastisk trafik og CO2 udledning, ifølge en ny undersøgelse.

Vi ved, at motorcykler har klart bedre forbrugstal end personbiler og lastbiler. Hvis motorcykler erstatter biler på vejene, ville forbruget af fossilt brændstof falde. Men trafikken vil også minimeres betydeligt – en konklusion i en ny undersøgelse af en belgisk transport-research virksomhed. 

Forskere brugte computer-modellerings software til at analysere en strækning af motorvejen mellem de belgiske byer Leuven og Bruxelles. Software der trækker fra myldretidstrafikkens statistikker i løbet af en typisk arbejdsdag i maj sidste år. De konkluderede, at hvis 10 procent af bilerne blev erstattet af motorcykler, ville førernes transporttid falde med 40 procent, og udledningen vil falde med 6 pct. (Sidstnævnte er en kombination af det faktum, at motorcykler i sagens natur udleder mindre CO2, samt at udledningen minimeres når transporttiden minimeres – som den plejer at gøre, når trafikken mindskes eller forsvinder.) 

Når resultaterne udvides til hele Belgien´s øvrige motorveje, vil det betyde tidsbesparelser, for alle køretøjer samlet, på 15.000 timer om dagen. Og bliver 25 procent af bilerne byttet til motorcykler, elimineres trafikproblemer fuldstændig.

Forklaringen på trafik-kuren er simpelt. “Når der er lidt trafik på vejen, kan det forventes, at motorcykler vil optage så meget plads på vejen som biler. Forskerne skrev: “Men, når vejen bliver mere travl, og hastigheden af ​​trafikstrømmen falder, fylder motorcykler mindre. Nogle motorcykler holde mindre afstand fra køretøjet foran eller kører mellem to baner.” ” Og når biltrafikken stopper helt, fortsæter motorcykler med bevægelse takket være lane splitting – praksis for styring mellem rækker af biler linet op i vognbaner, hvilket er lovlig i mange dele af verden.”

I undersøgelsen indgår kun statistikker om Belgiens primære veje, og vigtigste pendler gader. Der er grænser for, hvad forskere kan gøre for at forudsige mere vidtrækkende trafikale reduktioner. Men de vurderer, at biveje vil opleve en lignende trafik forbedring: “Baseret på en lang række ufuldstændige vurderinger, kan det forventes, at fordelen er af samme størrelsesorden som på den primære vejnet,” selvom de tilføjede, at “yderligere forskning er nødvendig for at underbygge denne konklusion.”

På MagaCin burde vi ringe til vores folketing og forklare dem, at løsningen på byernes trafikproblem er simpel. Omlæg de danske afgifter, så registreringsafgiften på bil og motorcykel bliver ens. Det vil betyde billigere motorcykler, og meget billigere små benzinbesparende motorcykler. Flere på små motorcykler i vores byer fjerner de trafikale problemer og minimerer CO2 udslip.

Del med en ven

0 personer snakker om “Motorcykler bedre end betalingsring

  1. "Næh nej, for det er så sindssygt farligt at køre på motorcykel, at enhver omlægning af registreringsafgiften til det retfærdige, vil betyde så mange flere skader og dødsfald, at vi kan blive nød til at genåbne nogle af de sygehuse vi har lukket de sidste 10 år!"

    "DET går virkelig ikke"!

  2. Kan man ikke bare sende en mail til samtlige ansatte på Borgen, vedhæftet denne artikel som link?

  3. Sikkert helt rigtigt og rationelt. Men i et klima som det danske vil en MC aldrig blive et ordentligt transportmiddel for pendlere, der skal hurtigt, tørt og sikkert frem og tilbage fra job, måske købe ind, hente børn osv. Vi må stadigvæk erkende, at vores absolutte yndlingstransportmiddel primært er til leg, ferier og andre skønne fornøjelser.

  4. Fis Brian A. I London og Liverpool hvor klimaet minder meget om vores kører tusindvis af motorcykler året rundt. Selv alle budene bruger motorcykler monteret med tasker til udbringning. Det gør de fordi det er billigere og hurtigere.

  5. Og så kunne man jo bruge kværnen 9 måneder og offentlig i vinteren. Win win

  6. Ingen tvivl om, at pædagogerne i børnehaven ville tilkalde politiets indsats styrke, hvis man formastede sig til at hente ungen på mc eller scooter, men hvis man tager pendlerbrillerne på, vil man i den grad kunne klare sig med en 125 / 250 cc city-scooter. Der er plads til indkøbene under sædet og i en evt topbox og køkørslen på motorvejen vil også kunne klares til rimeligvis ok+. En god overtræksdragt vil også holde væden fra habitten, og en skål mousse kan sikkert få hårlokkerne klistret på plads igen!

    http://cloudofchaos.com/photos/images/2010/04/22510Leomotor_9930Web.jpg

    Og så kan man jo stadig se chic ud.

  7. I artiklen stod der at afgiften på biler og mc burde være ens, er de ikke det i forvejen? Biler er 180% i regafgift, men hvordan er afgiften så på mc?

  8. Lars: Afgiften er reelt væsentligt højere på MC selvom begge bliver beskattet med "op til 180%". Det skyldes primært at de første 75000kr (eller deromkring) af en bils pris "kun" beskattes med 105% og at der er fradrag for div. sikkerhedsudstyr samt for god brændstoføkonomi.

    Økonomiske cykler som f.eks. Honda NC700 eller Kawa ER6 ville blive markant billigere med bilbeskatning.

  9. f*ck hvor er det snyd!!! Biler får fradrag for at rende langt på literen, men har de overstet at alle mc´er kører længere på literen end selv den mest kedelige økospand? Mc´er vejer også betydeligt mindre=mindre slid på asfalten. Hvornår får politikerne hovedet ud af r*ven? Hvad ville en kawa er6 ca koste hvis den blev beskattiget korrekt?

  10. Nu skal du også tænke på, at uanset om den kører 8 eller 38 km/ltr, så koster den årlige vægtafgift for motorcykler kun 580 kr helårligt!

    Men forskellem der er afgiftsmæssigt mellem biler og motorcykler er da hamrende uretfærdig. Så engang en udregning på, at, så vidt jeg husker, hvis man tog en mc til ca 150.000 ville – hvis den blev afgiftet som bil – koste ca 110.000 kr. Det er da også værd at tage med!

  11. Jeg ville da hellere end gerne betale samme vægtafgift på mc´en som min bil, hvis jeg så kunne få regafgift som på en bil. Så har jeg stadig sparet en hulens masse penge.

  12. Åh ja, det ville jeg da absolut også. De 20-25.000 jeg evt ville kunne spare i reg.afgiften vil da til enhver tid kunne bruges bedre i tanken!

  13. Afgift på Kawasaki ER6n hvis den blev beskattiget ligesom en bil:

    En sprit ny ER6n koster 6000 euro = 45000kr uden afgift. Som nævnt beskattes de første 75000 med 105%
    45000 + 105%*45000 = 92250 kr

    Fradraget for lavt brændstofforbrug er 4000 kr. pr. liter, som bilen kører over 16 km/l (hvis bilen fx kører 18km/l, kan der trækkes 8.000 kr. fra registreringsafgiften). Kawasakien er opgivet til et forbrug på 4 liter pr. 100 km = 25 km/l. Dette giver altså et fradrag på

    (25 – 16)*4000 = 36000 kr

    Prisen for Kawa'en vil altså med afgiftsregler for biler blive

    92250 – 36000 = 56250 kr

    Der skal også betales mindre i afgift, hvis bilen har mere end 2 airbags, abs-bremser og ESP-system 😉

  14. Kasper: Tænk hvor meget gøgl til cyklen man kunne købe for 20.000 kr, og en pølse på havnen:-)

  15. Så hellere benzin og dæk! Nåh ja og pølsen + en Cocio!

    Noget andet, jeg fandt et gammelt nr af mctc.dk, hvor Stefan forklarer lidt om registreringsafgifterne.

    Han skriver bl.a at: 'værdien mellem 8.300 kr og 23.300 kr beskattes med 105 %, og resten med 180 %. Udvidelsen af det interval, hvor der betales 105 % i afgift, betyder, at mc’er som har en afgiftspligtig værdi (inkl. moms), som er på mindst 23.300 kr beskattes med rundt regnet 6.000 kr mindre end før. For de helt billige (kinesiske) motorcykler med en afgiftspligtig værdi på op til 8.300 kr sker der ingen ændringer, idet afgiften her fortsat vil være nul kroner. Hele besparelsen ligger således i prisområdet mellem de 15.200 og 23.300 kr. Maskiner med ABS bremser får uændret et nedslag i den afgiftspligtige værdi på 4.165 kr. ' !

    Altså nogle helt andre tal! I øvrigt lidt sjovt, at man betaler afgift af momsen. Troede ikke at sådan noget var lovligt, men når riget fattes penge, så bruger man begge arme til at rage til sig!

  16. hmm lyder underligt at betale afgift af momsen. Men hvad folket ikke brokker sig over, slipper staten af sted med.

  17. Fra Skat:
    for personbiler 105 pct. af værdien op til 79.000 kr. og 180 pct. af resten.
    for motorcykler 105 pct. af værdien mellem 8.900-24.900 kr. og 180 pct. af resten

    CowboyJoe rammer næsten rigtig, men mangler de ca. 4000kr i fradrag for ABS.

    Det ville være en kæmpe fordel hvis MC'ere blev beskattet som biler. Der er trodsalt ikke ret mange MC'ere for almindelige der kommer over de 79000kr som er overgangen til 180% afgift.

  18. Tak for rettelsen Trykpaa 🙂

    Ja det er noget af en fordel. Spørgsmålet er hvor mange penge staten ville miste på det, jeg ved ikke hvor mange nye mcer der bliver indreg. om året?

    Jeg er en af dem der kraftigt overvejer at sælge bilen og købe in 250cc scooter, mest pga. de elendige parkeringsforhold der er i kbh..

  19. Med andre ord, minimaliteter for staten, men en allerhelvedes stor forskel for Hr. og Fru Danmark!

    Vi burde alle skrive til en mf'er og forklare om fordelene ved en omlægning af afgifterne! Med mindre at de også læser dette, så ved de det allerede! c“,)

  20. Her skal der henvises til en anden artikel på denne side, vi skal fremad rettet kun stemme på dem der også kører på mc.
    Motorcyklister klogere end billister. 🙂

Skriv et svar

Giver børn en ny start