Motorcykel - Bil hybrid prøvet - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykel – Bil hybrid prøvet

Revaco er en spøjs fætter og sjov at køre
Tommy Rønn
19/09-2009 kl. 02:00

En eftermiddag sadlen på Revaco 800 fra Bikx i Næstved, efterlader os med sjove mavefornemmelser.

Den er sjov og anderledes at køre. Ikke som en motorcykel, ikke som en bil. Men eksakt som en trike. For hurtigt ind i et sving og man føler man glider af sadlen. For langsomt rundt og den føler det som en langsom motorcykel. I det korrekte tempo føles alt perfekt og sjovt.

Siddekomforten er i absolut top for to personer. Det samme er bagagemuligheden. Sæderne er udformet så selv Harley-Davidson Electra Glide bliver misundelig. Tykke chesterfield sofaer til begge passagerer. Bagagepladsen er rigelig til weekendturen i store vandtætte bokse. En perfekt feriepartner.

Bremseevnen er ikke som på normale motorcykler eller biler. Den kræver et solidt tråd på fodbremsen før den kan bringes til standsning. Heldigvis gør de brede baghjul at maskinen ikke blokerer.

På langturen er det vigtigt at Revaco køres i tungt gear. I de lave gear er der vibrationer, men dette afhjælpes kraftigt når omdrejningerne sænkes.

Revaco er skør. Den skal køres på bilkørekort, og er altså indregistreret som bil. Den kræver sikkerhedsudstyr som på en motorcykel, altså styrthjelm. Hvem er forvirret? Det er vi!

Denne spøjse registreringsmetode åbner muligheden for alle dem som gerne vil det frie liv på motorcykel, men ikke har kørekortet.  Også dem der ikke er trygge ved motorcyklers nedlægning i sving, eller ikke føler de kan holde balancen ved stilstand, får meget ud af Revaco.

Prisen på 300.000 kr. er absolut fair, når Revaco sammenlignes med andre trikes, som let koster det dobbelte og kræver motorcykelkørekort.

Del med en ven

0 personer snakker om “Motorcykel – Bil hybrid prøvet

  1. Men en 4-hjulet ATV kan føres med vinden blafrende i ørene? De er skøre, de embedsmænd!

Skriv et svar

Giver børn en ny start