Endelig er den nye medarbejder hos MagaCin ApS fundet
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mød vores nye medarbejder

Endelig er den nye medarbejder hos MagaCin ApS fundet
Webmaster
04/05-2017 kl. 22:00

Mathias Brøndegaard Høj er vore nye medarbejder, der skal varetage skribleriet og spille bedrevidende på i videotests, på både motorcykel, camping og bilsiden.

Mathias vandt stillingen blandt mange fantastisk spændende ansøgninger, fra mange kompetente personer. Mathias var, blandt de søgende, eneste med journalistisk uddannelse, stor køreteknisk erfaring og en ikke for gammel dåbsattest.

Vi ønskede nemlig en et ungdommeligt indspark, da både Carsten, Tommy, Ole og Klaes ikke er i nyeste udgaver. En ung tankegang vil utvivlsomt kunne trække flere nye billister, campister og motorcyklister ind hos MagaCin.dk.

Her kan læses et kort udsnit fra Mathias ansøgning: “Jeg har en kandidatgrad i Informationsvidenskab fra Århus Universitet, inkl. Tillægsuddannelsen i Faglig Formidling fra Danmarks Journalisthøjskole. Kørselsmæssigt har jeg erfaring lige fra gedestier i Sydøstasien på Royal Enfields og maskiner under 300 kubik, til længere Europa-ture på min nuværende Honda CB1000 RA. Jeg har endvidere flere MCTC banedage på Jyllandsringen.”

En sådan tekst kunne vi naturligvis ikke stå for. Med Mathias på kontoret bliver MagaCin eneste danske MC medie der har en person ansat, som faktisk har en uddannelse i kommunikation og journalistik. Til dato har alle skribenter i branchen været selvbestaltet genier i kommunikation. Uden rigtig at have noget at have dette i.

Vi takker mange gange for de utallige fine ansøgninger, fra kompetente ansøgere, som vi desværre ikke kunne tilbyde en stilling i denne omgang. Men vi beholder ansøgningerne, for fortsætter vores udvikling, får vi snart brug for flere skribenter og studieværter i vores virksomhed.

Håber alle vores læsere tager godt imod Mathias.

Del med en ven

0 personer snakker om “Mød vores nye medarbejder

Skriv et svar

Giver børn en ny start