Mere motor på dit TV? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mere motor på dit TV?

Kanal København, som er en af MagaCin´s TV udsendelseskanaler, kan alle nu få
Tommy Rønn
08/06-2010 kl. 16:30

Kanal København har nu tegnet kontrakt med Telia – Stofa. Dette betyder at alle med denne udbyder, nu kan se vores TV programmer hver mandag og fredag kl. 23.00. Det eneste det kræver er at kontakte den lokale antenneforening, for at få kanalen ind i pakken. Eventuelt som ønskekanal.

Telia – Stofa kunder kan finde, og kontakte, deres antenneforening her: http://www.stofa.dk/kabeltv/hvadkanjegse.php?shortcut=stofatvudbud

Også TDC kunderne får nu muligheden. Fra september vil Kanal København også blive sendt til TDC TV-kunderne. For at sikre dig Kanal København i dit område, er det en god ide sende en mail til TDC med ønsket om Kanal København. Husk dit postnummer. Mailkontakt til TDC er [email protected]

At erotikken, som er en fast del af Kanal København, også følger med som ekstra gode, gør det næppe sværere at få Kanal København med i pakken hos diverse antenneforeninger.

Vi fortsætter naturligvis med at udsende landsdækkende via de nye MUX1 regionale-kanaler, hver 2. og 4. onsdag hver måned, kl 09.00. Dette gør os til de eneste der udsender motoriserede udsendelser på ægte landsdækkende TV.

Vi har længe ønsket et eksakt tal for vores programmers udbredelse. Når man bruger så meget tid og energi på produktionen, er det vigtigt programmerne bliver set. Desuden er det god information at vide, hvordan vores seerandel er sammenlignet med andre motoriserede programmer.

En klar nummer et er engelske Topgear på TV3+. Dette program kan ifølge Gallupmeter mønstre ca. 75.000 seere. Skarpe tunger vil mene at dette ikke er et motorprogram, men et show. Vi siger skidt med det, for det er et pokkers godt show.

Det mest sete motoriserede danske TV program, det seneste år, har været Gear og Lir på 6eren. Med ca. 50.000 seere ifølge Gallupmeter, tager de en klar 1. plads blandt de danske programmer. Desværre er Gear og Lir nu et overstået kapitel, da programserien er afsluttet.

MagaCin´s programmer via Kanal København, MUX1 regionalerne og WEB-TV lander på omkring 40.000 seere. Ifølge Kanal København ser ca. 20.000 MagaCin via Kanal København, og ca. 5.000 via landsdækkende TV. De sidste ca. 15.000 ser TV via MagaCin.dk.

DK4 udsender også nogle motoriserede programmer. Ifølge reklameafdelingens direktør, Frank Christensen, har disse programmer 15-20.000 seere, gennem en måned.

Efter Gear og Lir er standset er vi størst i Danmark når der tales TV på dansk, men mindre end Topgear. Det er ikke nogen skam at være efter et program som Topgear. Topgear er en kvalitet vi nok aldrig når.

Vi og DK4 programmerne bruger flere udsendelser af selvsamme program, for at opnå oplyste seertal. De andre magter det med kun et, eller to, skud i bøssen.

For lige presse os selv i kulkælderen, skal informeres om at Godmorgen Danmark på TV2 ses af over 200.000 seere. Og det er altså kl. 07.30. Tja, der er lang vej endnu, men den forbedrede udbredelse af Kanal København bringer os måske på vej.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start