Mazdas helt nye elbil ligger i den billige ende
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mazdas nye elbil er overraskende billig

Det kan vi lide: Elegant design og lav pris. Men hvad med rækkevidden?
Mathias B. Høj
23/10-2019 kl. 08:46

En helt ny elbil er på vej, og denne gang er det fra en producent, som traditionelt ikke er forbundet med elektrificerede køretøjer. Nemlig Mazda, som forrige uge udsendte en teaser for elbilen.

Den nye elbil blev præsenteret på Tokyo Motor Show. Elbilen er navngivet Mazda MX-30 og er Mazdas første, serieproducerede elbil.  Mazda MX-30 skal ses som et resultat af Mazdas strategi for at reducere emissioner – en strategi, der tidligere har ført til udviklingen af den nye Skyactiv-X-benzinmotor. Og den danske pris ligger i den brugervenlige ende, med en startpris på 253.000 kr inkl. levering.

Rækkevidde

Til MX-30 har Mazda valgt et batteri, der giver den en rækkevidde på ca. 200 km efter WLTP-normen, hvilket er en del under gennemsnittet for konkurrenterne. Men rigelig som hverdagsbil for de fleste. Med den lave startpris, kan vi sikkert snart forvente biler med længere rækkevidde for en merpris, som ligger mere på linje med konkurrenterne.

Under temaet “Human Modern” har Mazda skabt et design, der er baseret på Mazdas “Kodo – Soul of Motion” designstrategi. Men som er trukket i en mere futuristisk retning.

Værd at bemærke er også de store ”freestyle”-døre, der takket være en stor åbningsvinkel giver let adgang til både for- og bagsæder.

Indvendigt er der skabt en luftig atmosfære, blandt andet ved hjælp af en ”svævende” midterkonsol. Mazda har specielt til MX-30 udviklet miljøvenlige materialer til interiøret. Meget af læderet er erstattet af et alternativt materiale, og miljøvenligt forarbejdet kork pryder midterkonsollen.

Mazda lover en meget naturlig respons på input via rat, speeder og bremsepedal. Et af midlerne til at opnå dette er batteriet, der er integreret i karrosseristrukturen på en måde, så den generelle karrosseristivhed øges. Derudover har Mazda tænkt på, at lyden har betydning for førerens oplevelse af accelerationen og hastigheden. Derfor har Mazda elektronisk skabt et lydbillede inde i bilen, der varierer alt efter, hvordan speederen betjenes. Det fremgår desværre ikke hvad dette lydbillede nærmere dækker over – eller om man kan slå det fra, hvis man ikke synes om det.

Dansk pris

MX-30 kan allerede nu forudbestilles i en særligt First Edition-udgave på www.mazda.dk mod et depositum på 7.500 kr og til levering i 2. halvår af 2020. Mazda MX-30 ”First Edition” er prissat til 253.000 kr. inkl. levering. Priserne på det almindelige modelprogram offentliggøres senere.

Specifikationer

Karrosseritype

SUV

Antal siddepladser

5

Længde × bredde × højde

4.395 mm × 1.795 mm × 1.570 mm

Akselafstand

2.655 mm

Forhjulsophæng

MacPherson

Baghjulsophæng

Torsionsbagaksel

Styretøj

Tandstang

Bremser (for/bag /kontrol)

Ventilerede skiver / skiver / regenerative bremser

Dækdimension

215/55R18

Batteri

Type

Lithium-ion batteri

Celler

Prismatic

Kølesystem

Væskekølet

Batterikapacitet

35,5 kWh

Opladning

DC

CCS

AC

Maks. 6,6 kW

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start