MagaCin flytter til nye lokaler - FDM Jyllandsringen
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MagaCin flytter til nye lokaler

MagaCin rykker ind hos FDM i Resenbro
Webmaster
19/10-2015 kl. 14:00

Fra kælderen under Harley-Davidson i Risskov, til stort og luftigt på FDM Jyllandsringen. Vi er helt enkelt vokset ud af vores lokaler, så flytningen blev en nødvendighed. Og når vi alligevel skal flytte vil vi naturligvis have det bedst mulige. De tidligere DTC (Danish Touring Car) lokaler overtages nu af MagaCin ApS.

I vores kommende lokaler på FDM Jyllandsringen er der mulighed for garage og aflåst parkering. En nødvendighed for et medie der tester køretøjer. Vi får også mulighed for studie indendørs, hvor biler og motorcykler kan opstilles. Og bedst af alt. Vi kan lave tests og billeder på FDM Jyllandsringen, hvilket kommer til at gøre vores dagligdag meget lettere.

Vi får endda eget badeværelse med brus, hvilket testpiloterne på motorcykel kommer til at elske. 3-5 timers filmning en sommerdag i 30 graders varme, udstyrer piloterne med en helt speciel duft. Så en afskylningsmulighed hilses velkommen.

Og rigtig godt for jer brugere og seere. Grundet vores nye mulighed for indendørs filmning i studie, kommer vi i fremtiden til at sende live på faste dage, hvor de seneste motornyheder samles.

Del med en ven

0 personer snakker om “MagaCin flytter til nye lokaler

  1. Tillykke med det! Det er da helt super at kunne bo "på" Jyllandsringen. Som mange årigt tilfreds FDM medlem kunne jeg også ønske mig at der måske opstår noget synergi imellem Magacin og FDM så FDM kan blive lidt mere MC orienterede også.

Skriv et svar

Giver børn en ny start