Kæmpe Gas Monkey Garage auktion - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kæmpe Gas Monkey Garage auktion

Mange køretøjer & memorabilia ryger under hammeren
Steffen F. Olesen
01/07-2021 kl. 09:51

Det populære automotive reality show Fast N’ Loud med smart-i-en-fart wheeler-dealeren Richard Rawlings, er med tiden blevet et kæmpe brand.
I begyndelsen blev Richard Rawlings assisteret af mekaniker Aaron Kaufmann, når de biler der ikke umiddelbart blev solgt med fortjeneste skulle ombygges i Gas Monkey Garage.

Vokseværk hos Gas Monkey Garage
Siden starten af tv-showet er Gas Monkey Garage flyttet til nye og større lokaler, Richard Rawlings har blandt andet etableret restaurant, spillested og meget andet, og handlerne med biler og motorcykler er vokset både i omfang og beløbsstørrelse.
Vi har tidligere i tv-serien set Richard Rawlings købe vanvittigt sjældne biler, svinedyre biler, meget specielle biler, og samlinger af biler samt bygningerne de var opbevaret i.
Alt sammen naturligvis med henblik på videresalg og fortjeneste.
Nu annoncerer Gas Monkey Garage, at de i samarbejde med WorldwideAuctioneers afvikler an auktion 10.-11. September 2021, hvor der bortauktioneres 160 motorcykler, 30 køretøjer og memorabilia.

40 minutters video
Se videoen længere nede, hvor Richard Rawlings selv fortæller, om det han for et par år siden forudså ville blive hans bedste handel nogensinde.
En video med titlen 230+ Classic Car and Motorcycle nest! Gas Monkey’s BIGGEST buy ever?! – Wheels & Deals, hvor tiden blandt andet spoles 2 år tilbage, og hvor vi introduceres for den tidligere ejer af de mange køretøjer Denny Kannenberg.
Kannenberg konkurrerede fra 1956 til 1973 i alt fra Ice-racing over Flat Track racing til Five States Scrambles Championship, og hans kørestil indbragte ham øgenavnet “Kannonball”.

En tur ned ad mindernes boulevard
Som du kan se i videoen, skabes der forbindelse mellem Ernest Hemingway, som var en af 1900-tallets mest indflydelsesrige forfattere og en B31 BSA.
En tur ned ad mindernes boulevard for nostalgikere, og klippet tilgodeser især alle der er passionerede omkring motorcykler og deres historie.
Men der er selvfølgelig også noget for dem der er vilde med biler.

Som du ser mod videoens slutning, skulle auktionen oprindeligt have være afholdt sidste forår, men det stak COVID-19 også en kæp i hjulet på.
Men nu er auktionen altså planlagt til 10.-11. September 2021.
WorldwideAutioneers har oprettet en hjemmeside dedikeret til auktionen, hvor man allerede nu kan registrere sig.

Bemærk også Richard Rawlings kommentar: Hvis din kones tilladelse er påkrævet, så lad være med at fortælle hende det.
Men du må meget gerne dele historien med os, hvis du falder for fristelsen til at købe en af de fede biler eller motorcykler på auktionen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start