I.D. Buzz afsløret i Detroit

VW “Rugbrød” er nu I.D. Buzz koncept 2017
Anslået læsetid: 2 Minutter

Genfødt som en 8 sæders elektrisk bil, kaldet I.D. Buzz, som formentlig er indgangsbilen til MOIA mærket, som er et nyt tiltag fra folkevogn, og det 13 brand i Volkswagen Group. MOIA er et tiltag der skal konkurrere med Uber og Apple. Det er starten på en ny virkelighed vi efterhånden skal til at indstille os på, folkevogn regner med at søsætte programmet i 2020. 

I.D. Buzz er beskrevet som et køretøj som bringer minibus konceptet ind i fremtiden. I.D. Buzz har tydeligvis rødder i den gamle type 2 minibus, der første gang så dagens lys i 1950. Retro design linjer, tofarvet ydre og et stort VW logo forrest. Her giver 22” hjul og LED lys forbindelsen til nutidens design. 

Det er en udvidet version af MEB (modulær elektrisk platform), 3,3m akselafstand, kort udhæng og kantet design lavet for at skabe mere plads. Det gør det muligt at tilbyde en fleksibel 8 sæders kabine med dagligstue stil, multi justerbare bagsæder og chauffør sæde, der kan drejes 180grader rundt. Det sker helt automatisk når den selvkørende I. D. Pilot er aktiveret i I.D. Buzz, alt imens rattet forsvinder helt ind i instrumentbordet og bilen kører af sig selv. 

I.D. Buzz formgivning betyder at batterier og motor ligger under gulvet, og det giver plads til 2 bagagerum, et for og et bag. 4 hjuls træk, med en elektrisk motor på hver enkelt hjul og en ydelse på 369hk. VW påstår at bilen kan gå fra 0-100 på 5 sekunder og at topfarten er godt 160km/t. En aktionsradius imellem 430 og 600km. Der er sat en induktiv opladnings teknologi på, som giver 80% strøm boost på blot 30min. 

Ifølge VW, er det planen at lave et fuldt modelprogram med selvkørende elektriske biler, og målet er at sælge 1 million MEB biler i 2025.

Klaes Asaa
Skrevet af
Journalist

Klaes har gennem en årrække bidraget til MagaCin med nyheder, tests og andre artikler om både motorcykler og biler.

Interessen spænder fra klassiske motorcykler og teknik til sikkerhed og den teknologiske udvikling på moderne maskiner. For Klaes handler det nemlig ikke kun om, hvor hurtigt noget kan køre, men i lige så høj grad om, hvordan det virker – og hvorfor.

Del med en ven

Skriv et svar