Ny Citroen C4 Cactus bliver ekstra komfortabel
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Her er den nye C4 Cactus

Citroen varsler ekstra komfort i ny Cactus
Mathias B. Høj
03/11-2017 kl. 06:40

Citroen C4 Cactus – den med luftpuder på siden. Det er nok sådan de fleste kender den storsælgende model fra Citroen, der i øvrigt var Årets Bil i 2015.

Med den nye C4 Cactus håber Citroen, at et højt niveau af komfort til prisen også bliver et af bilens kendetegn. En af de store nyheder ved den nyligt præsenterede hatchback er i hvert fald et affjedringssystem, som Citroen selv kalder Progressive Hydraulic Cushions. Ifølge Citroen skulle det være som at flyve på et flyvende tæppe. Så forventningerne er sat højt fra starten. Men også sæderne har fået en opdatering og skulle nu være endnu mere komfortable, ligesom bilen har fået yderligere lydisolering, så siddekomfort kan kombineres med ro i kabinen.

Motormæssigt kan der vælges mellem PureTech 82 hk, 110 hk (både manuelt og automatgear) samt 130 hk. Alle benzinmotorer og sidstnævnte med en sekstrins manuel gearkasse. For diesel kan der vælges mellem BlueHDI 100 hk og 120 hk med manuelt gear. Fra efteråret 2018 forventes en BlueHDI 120 hk med automatgear. 

Også i denne version er det muligt at bestille et utal af farvekombinationer, både inde i og udenpå bilen. Det er stadig en bil, hvor der i høj grad er mulighed for, at gøre den til sin egen.

Og luftpuderne, eller Airbumps som Citroen selv kalder dem, er blevet mindre og lavere placeret. Ikke alle forbrugere var lige vilde med konceptet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start