Gigabøde til Lisbeths Køreskole for ulovlig teoriundervisning
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Gigabøde til Lisbeths Køreskole

1800 elever har modtaget ulovlig teoriundervisning
Tommy Rønn
26/04-2018 kl. 15:30

Køreskolens direktør er torsdag blevet idømt tre måneders betinget fængsel samt en bøde på 150.000 kroner. Køreskolen idømmes en bøde på 300.000 kroner.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Retten i Kolding har i dag afsagt dom over en stor køreskole fra Koldingområdet og dennes direktør. Domsafsigelsen er en del af en større sag, hvor i alt 35 kørelærere er dømt for at have anvendt IT-baserede undervisningsprogrammer i forbindelse med teoriundervisning på køreskolen uden at overholde kørekortbekendtgørelsens regler. Det betød, at eleverne i en periode fra februar 2013 til februar 2014 som hovedregel gennemførte teoriundervisningen som selvstudie foran en computer, uden at der var dialog mellem læreren og eleverne på holdet.

Tekst fra pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

”Direktøren blev dømt for selv at have overtrådt reglerne om it-baseret undervisning og for, at der ikke var brugt den tid, der efter reglerne skulle bruges på teoriundervisningen. Direktøren blev også dømt for at have medvirket til kørerlærernes overtrædelser af reglerne ved at være den, der har stået for konceptet og dets gennemførelse i køreskolen,” fortæller anklager ved Sydøstjyllands Politi, Lone Petri Kristensen. 

Selskabet blev dømt for at have overtrådt straffelovens § 163 og § 175 ved at have afgivet urigtige oplysninger om, at reglerne var overholdt. 

Retten lagde ved sin afgørelse af straffens størrelse vægt på karakteren og omfanget af kriminaliteten, at den blev begået systematisk over en længere periode, samt antallet af kørelærere og køreelever, der har været berørt. I formildende retning lagde retten vægt på den tid, der er gået siden gerningsperioden, og på at køreskolen ændrede sit koncept, da politiet begyndte at efterforske sagen. 

Dommen er afsagt uden at der blev holdt et retsmøde i den anledning, og derfor er det ikke afklaret, om dommen ankes. 

For anklagemyndigheden mødte anklager Lone Petri Kristensen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start