Ford satser stort på solceller

Der er allerede planer om at udvide projektet.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Ford har åbnet en ny solcellepark på sin fabrik i Valencia i Spanien, som en vigtig del af deres ambitiøse CO2-mål, hvor alle Fords fabrikker, leverandører og distribution forventes at være CO2-neutrale i 2035.

Den nye solcellepark, der dækker to store områder ved den spanske fabrik, producerer en mængde elektricitet som svarer til forbruget hos 1.400 spanske husstande om året, hvilket vil sige 4.641 mWh. Men allerede til sommer udvides den nye solcellepark, hvorved produktionen vil stige med yderligere 3.762 mWh årligt.

– Vi har mere end nogensinde før brug for vedvarende energikilder. Denne nye solcellepark i Valencia er et vigtigt bidrag til Fords rejse mod en elektrisk fremtid, hvor vi bliver selvforsynende med vedvarende energi og CO2 -neutrale i 2035, siger Stuart Southgate, Sustainable Enviromental and Safety Engineering, Ford Europa.

Men selvom solcellerne står der og man forventer at udvide til sommer, er man allerede nu ved at undersøge muligheden for at udvide solcelleparken yderligere, så den maksimale kapacitet øges fra 2,8 mWh til 10 mWh i 2024, ligesom man også overvejer at installere solceller på fabrikkens tag.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar