Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Fiesta igen igen – helt moderne

Ford Fiesta anno 2017, en avanceret moderne minibil

Klaes Asaa
28/12-2016 kl. 14:23

Ford vil have en ny Fiesta generation ude af samlebåndet allerede til sommer. Der satses på avanceret bil i miniklassen, med flere modelvarianter over samme basis ramme, som vi kender det fra de fleste producenter. 

Fiesta har eksisteret i mange år som model navn ved Ford, og målet er at løfte arven fra Fiesta succeserne. Forskellen er blot, at nu er den spækket med endnu mere moderne teknologi i den kommende 7. generation Fiesta. Konkurrencen i minibil markedet er på kogepunktet, en ny Polo er på vej næste år, en ny version af Nissan Micra og Citroen C3 er allerede ude i butikkerne. I det billede er en ny Fiesta nødvendig for at holde fast i Fords del af markedet, og hvem ved, måske få en større bid af kagen. 

Den ”lille ny”, er den mest modne Fiesta der hidtil er set. Med et mere forfinet udseende og bedre materialer er der lagt op til konkurrence. Model varianterne er Active crossover, ST-Line, Titanuim, og Vignale som alle fås i forskellige personlige stylings varianter. Tre og fem dørs, plus model Active crossover. De mindste udstyrsvarianter vil være iklædt basis forenden, mens ST-Line får et langt mere sportsligt præg med et anderledes design i kølergrillen og forkofanger, der leder tankerne hen imod Focus RS. ST-Line blev introduceret tidligere i 2016 på den ”gamle” Fiesta, og kunderne syntes godt om det, derfor er det heller ikke underligt at Ford har videreført det i den nye model. En tak op af skalaen ligger Titanium og Vignale, og de ser igen anderledes ud. 

Fiestaen er stadig baseret på Fords ”Global B-car” platform der er blevet 15 % stivere med flere laser svejsninger og et øget brug af boron stål. Ifølge Ford er der 10 % mere vejgreb takket være et nyt elektronisk kraftoverførsels styrings system der også forbedrer smidigheden. En ny affjedring har forbedret styringen og kabinen er blevet bedre isoleret fra vejstøjen. 

Motorudvalget er fornuftigt: 

1 liters, 3 cylindret EcoBoost turbo benzin motor som tilbydes I versionerne 99hk, 123hk, og 138hk, alle med 6 trins gearkasse, overgearet til lavt forbrug og dermed lavere CO2 emission, der forventes at ligge på 95g/km. En automatgearkasse med 6 gear og paddle skift på rattet kan fås til samme motor i versionen med 99hk. 

1,1liters, 3 cylindret benzin sugemotor med enten 69hk eller 84hk med en CO2 emission på 101g/km. 

1,5liters TDCi dieselmotor i versionerne 84hk med en CO2 emission på blot 82g/km og en 118hk med CO2 emission på 89g/km. 

Alle motorer tilbydes med start/stop funktion og nogle af modellerne får et aktivt luftindtag i fronten, for at kunne vride nogle ekstra km ud af de dyre dråber. Samtidig er der mere avanceret teknologi puttet ind i Fiestaens sikkerhedssystem, såsom sikkerhedsbremse funktion der registrerer fodgængere. 

Det er en større og mere rummelig Fiesta end tidligere, sjovt nok er det mm vi taler om, de ydre mål er nu 4040mm lang og 1734mm bred. Men de betyder noget når der tages lidt her, og lægges lidt til der. Fiestaen er samlet blevet 71mm længere og 12mm bredere end forgængeren. Der er tale om 4mm længere akselafstand, hvilket ikke lyder af meget, men det er nok til få plads til 18” fælge som tilvalg. 

Ekstra plads til knæerne på 16mm ifølge Ford, ja der flyttet lidt rundt på tingene for at opnå mere rummelighed. 

Indvendig er der sket en del, instrumentbordet er helt nyt, og antallet af knapper er reduceret væsentligt. Det betyder egentlig bare at det hele er gjort lidt mere overskueligt. I midten er der kommet et infotainmentsystem, her har betjeningen af de mange ”forsvundne” knapper fået deres nye plads og flere funktioner er kommet til. Det vil i tilvalget være muligt at få custom stylet det indvendige som vi kender det fra kollegaerne i markedet. 

Bagagerummet er ubekræftet, men forventes med et literindhold på ca. 290liter, hvilket er hæderligt i størrelse. Der vil være lidt lettere adgang til bagagerummet takket være en bredere åbning ved bagklappen. 

Slankere forsæder har gjort kabinen mere rummelig ikke mindst på bagsædet hvor der også er tænkt på mere plads til hovedet og benene for bagsædepassagererne. 

Teknisk set er der tilført mange gode nye hjælpefunktioner i Fiestaen, Ford er først med alarm for krydsende trafik. Jeg remser lige op fra listen, men nej, der er mange rigtig fine og gode tiltag og der mangler garanteret noget der burde være der. Jeg betragter det som rigtig fine tiltag der øger sikkerheden. Det er værd at fremhæve en nydesignet sikkerhedssele, der ifølge Ford er så meget bedre end tidligere, at det har været unødvendigt at montere knæ airbag. Fordi den reducere rykket fremad så meget under kollision at det ikke er nødvendigt. Målet er at få Ncap’s vurdering helt op på de 5 stjerner.

Priserne på de nye Fiesta modeller er endnu ikke tilgængelige, der er dog tale om et anseeligt modelprogram og der mange tilvalgsmuligheder til enhver smag, så mon ikke prisen vil starte i nærheden af 130.000 – 150.000,-kr. Modellerne forventes at blive Active crossover, ST-Line med sportsligt udtryk, Titanium luksus model og flagskibet Vignale.

Skriv et svar