Er trafikanterne klar til selvkørende biler? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Er trafikanterne klar til selvkørende biler?

Bilister er ikke trygge ved selvkørende biler (endnu)
Mathias B. Høj
21/06-2017 kl. 09:20

I samarbejde med London School of Economics and Political Science (LSE) har Goodyear gennemført en spørgeundersøgelse i 11 europæiske lande samt med deltagelse af fokusgrupper i fire europæiske lande med henblik på at afdække holdningerne til selvkørende biler. Dels for at kende holdningen til selvkørende biler, og i særdeleshed holdningen til, at udstyre dæk med sensorer, som selvkørende biler kan bruge.

Lige over en fjerdedel af respondenterne sagde, at de ville føle sig trygge ved selv at benytte en selvkørende bil, mens mindre end en tredjedel sagde, at de ville føle sig trygge ved at køre ved siden af én. Desuden var 43 procent enige i, at brugen af selvkørende biler ville skabe større sikkerhed, fordi de fleste ulykker skyldes menneskelige fejl. Men bekymringerne vedrørende teknologien er fortsat fremherskende. 73 procent af respondenterne frygter, at “selvkørende biler kan få funktionsfejl.”

Deltagerne i fokusgrupperne forventer, at selvkørende biler vil “opføre sig godt” og følge færdselsreglerne. De mente, at selvkørende biler ville have potentiale for at luge ud i andre bilisters “dårlige opførsel”. 37 procent var enige i, at maskiner ikke har følelser, hvorfor de måske ville være bedre bilister end mennesker. Samtidig var 60 procent bekymrede for, at maskinerne ikke ville besidde den fornuft, der kræves for at interagere med mennesker. To tredjedele af respondenterne var positivt stemte over for “smarte dæk” med intelligente sensorer, der kunne vurdere vej- og vejrforhold for AV'erne. 

Muligheden for at blive en “magelighedspassager” med tid til at slappe af eller arbejde blev ivrigt diskuteret af deltagerne i fokusgrupperne. Når dette er sagt, så rapporterede et klart flertal på 82 procent af respondenterne, at det ville blive en kamp for dem at skulle slippe kontrollen, og at de ville foretrække at holde opmærksomheden på vejen omkring køretøjet.  

– Det er af afgørende betydning at forstå, hvordan bilisterne opfatter vejnettet i dag, og hvordan de mener, at selvkørende biler kan passe ind. Goodyear er i gang med at udforske nogle af de centrale områder, som kommer til at forme fremtidens mobilitet. Vi håber, at den viden, som genereres via denne research, vil hjælpe alle relevante interessenter med at arbejde sammen om en succesrig lancering af selvkørende biler, siger Carlos Cipollitti, General Director hos Goodyear Innovation Centre i Luxembourg.

På MagaCin finder vi undersøgelsen interessant, men er som motorcykelmagasin også interesserede i, hvordan motorcykler registreres af selvkørende biler. Og særligt hvad den selvkørende bil skal gøre, i mødet med motorcykler. En fremtidig bilpark, der hovedsageligt er selvstyrende, kombineret med højtydende motorcykler, kan godt blive interessant.

Om spørgeundersøgelsen:

Undersøgelsen udgør en del af Goodyears ThinkGoodMobility-platform. Den er blevet gennemført via en kombination af fokusgrupper i fire europæiske lande med 48 deltagere og som en online-spørgeundersøgelse med ca. 12.000 respondenter i 11 europæiske lande. Den bygger på bredt formidlet forskning, der er gennemført i samarbejde med LSE i 2015, og som undersøgte bilisters sociale adfærd på vejene.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start