Eksplosiv stigning i antal besøgende i foråret

Et historisk forår gav fantastisk gode besøgstal på de danske campingpladser
Anslået læsetid: 1 Minutter

Man havde det måske på fornemmelsen? En sommer der startede allerede i maj måned og derefter er fortsat lige indtil nu her i starten af august. Det måtte jo være et fantastisk udgangspunkt for de danske campingpladser?
Ganske rigtigt – helt som det har været en historisk sommer, hvis man ser på antal solskinstimer, så er det også en historisk maj måned for antal besøg.

Stor stigning i besøgstal i maj
Således er der registreret ikke mindre end 1.314.856 overnatninger på de danske campingpladser i maj måned 2018. Til sammenligning var der i samme periode 2017 kun 1.191.402 overnatninger. Det er en stigning på ca. 10%. Tallene er ikke set større siden 2012. 
Der er dog stadig et stykke vej til rekorden som faldt i maj 2008 med ikke mindre end 1.460.573 overnatninger.

Antal fastliggere er faldet
Tallene for maj måned er meget flotte – ikke mindst i betragtning af, at der i samme periode er sket et fald i antal fastliggere, som også er en del af statistikken. Således står fastliggerne for mere end 18.000 færre overnatninger i maj 2018, end i maj 2017.

3 store sommermåneder
Maj er ikke enestående for forår/sommer 2018. Noget tyder på, at året ender med at være et jubelår for de danske campingpladser og sikkert også for forhandlere og producenter af campingudstyr.

>>Kilde: Danmarks Statistik<<

Ole Mose
Skrevet af
Journalist

Ole har gennem flere år været MagaCins mand på campingområdet, hvor han har skrevet om alt fra campingvogne og campingpladser til rejser, teknik og udstyr.

En stor del af stoffet er blevet til med udgangspunkt i egne oplevelser på farten, og Ole har haft en særlig interesse for de praktiske og tekniske sider af campinglivet. For når man tilbringer mange kilometer med campingvognen på krogen, finder man hurtigt ud af, hvad der fungerer i praksis – og hvad der ikke gør.

Del med en ven

Skriv et svar