Dyr tysker

Audi A8 lander i ny udgave til foråret, men vanen tro bliver prisen høj
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det er egentlig ganske logisk. Audi laver lækre men dyre biler, og de ved ganske bestemt hvad de vil have for at putte udstyr i de i forvejen dyre biler. Så når de så introducerer en ny flagskibsmodel på markedet, der ganske sikkert vil være proppet med udstyr – må det være en pebret affære.

Ovenstående regnestykke har da også resulteret i at den billigste A8 variant ved lanceringen, en 4.2 TDi, koster 1.716.000 kr. Og har man forelsket sig i dens storebror med 4.2 liters FSi motor må man slippe 1.782.000 kr.

Modelprogrammet vil senere blive udviddet med to mindre motorer, begge på 3 liter. En 3.0 TDi og en 3.0 TFSi, begge varianter må formodes billigere end introduktionsmodellerne i såvel indkøb som drift.

Og til spørgsmålet om hvorvidt en bil overhovedet kan være 1.8 million kroner værd kan der svares:

Ja – hvis den får dig til at føle dig som en konge i eget hof.

For hvor mange slotte, herregårde eller kongeriger kan man få for 1.8 million?

Johannes Nipper
Skrevet af
Journalist

Johannes var en del af MagaCin i mediets tidlige år og har gennem tiden bidraget både som skribent, testkører og fotograf.

Interessen spænder bredt over alt med motor og hjul, og gennem årene testede Johannes både køretøjer, dækkede nyheder og havde kameraet med, når MagaCin var på farten. Det resulterede i alt fra tests og reportager til billeder fra motorcykelverdenen.

Del med en ven

Skriv et svar