Danmarks første Formel 1 kører er afgået ved døden
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

DK's første F1 kører er død

Danmarks første Formel 1-kører, Tom Belsø, er efter længere tids sygdom afgået ved døden i en alder af 77 år.
Steffen F. Olesen
13/01-2020 kl. 11:45

Tom Belsø som i motorsportsverden gik under navnet ”Den smilende dansker”, var en rigtig fornuftig chauffør som ikke var bange for selv at stikke hænderne i motorrummet.

Tom var op gennem 60’erne en af de dominerende danskere som kørte i standardvogne, og han vandt sit første løb i en Volvo PV 554 i 1962, for her efter at nappe Scandinavian Touring Car titlen i 1969 i en Ford Escort.

I 1970 skiftede Tom til Formel Ford hvor han også gjorde det ganske fortrinligt, indtil han i 1973 blev tilbudt en start i Sveriges Gran Prix, og trods en del tekniske komplikationer, kvalificerede Tom sig til en god startposition. Men da Tom på grund af de tekniske problemer ikke havde fået trænet tilstrækkeligt, valgte teamledelsen at holdet alligevel ikke ville stille op til start.

Danmarks første Formel 1 kører Tom Belsø

Senere avancerede Tom til Formel 1 ved Sydafrikas Gran Prix den 30. marts i 1974, hvor han allerede ved løbets start led under en defekt kobling, og han måtte derfor trække sig.

De økonomiske og tekniske problemer fortsatte, så Tom deltog derfor kun i ét enkelt Formel 1-løb efter katastrofen i Sydafrika. Tom’s sidste løb i serien fandt sted i Sverige samme år, hvor han fuldførte og placerede sig som 8’er.

Tom Belsø fortsatte livet bag rattet i et par år, inden han i 1977 trak sig fra livet i overhalingsbanen for at blive morgenmadsproducent.

Sidste gang Tom Belsø sad bag rettet i en racervogn var i 2001, da han førte en Volvo 122s til Goodwood Revival Meeting i England.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start