Citroën C3 kan nu også fås som crossover
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Citroën C3 – nu som SUV

Citroën præsenterer C3 Aircross på årets bilmesse i Frankfurt
Mathias B. Høj
12/09-2017 kl. 08:24

Hvis man følger marginalt med i bilnyheder vil man vide, at crossovers hitter. Altså en forholdsvist praktisk bil, der visuelt ligger op ad designet af firhjulstrækkere med terrænegenskaber. Men uden firhjulstrækkernes ofte høje brændstofforbrug. Nu kan Citroën C3 også fås i crossoverversion – med 20 mm. ekstra frihøjde. Citroën C3 Aircross bliver navnet for den nye model.

Som genren byder, er praktikalitet vægtet højt, med sæder der kan lægges ned, så der opnås en lastelængde på op til 2,4 m. Bagagerummet byder på 410 liter, hvilket er i den høje ende for denne størrelse bil. Og desuden flere aflæggerum til tablets og flasker.

Terrænegenskaberne klares med hvad Citroën kalder Grip Control, hvor chaufføren kan vælge mellem forskellige programmer, alt efter underlag. Sne, sand, all-road og standard-modes skulle gøre C3'eren kapabel på alle underlag.

Men når det er Citroën er det heller ikke ligemeget hvordan det ser ud. Crossoveren vil kunne fås med panoramatag og mange farvevarianter til lak, sæder, sidespejle så det er muligt at skabe sin helt egen bil – hvis man køber den fra ny.

MagaCin ser frem til at teste den nye Citroën C3 Aircross

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start