Australien indfører mobildetekterende kameraer
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Australien indfører mobildetekterende kameraer

Dag efter dag kommer vi et skridt nærmere en fremtid under fuld overvågning og kontrol. Men er det skidt?
Steffen F. Olesen
07/01-2020 kl. 21:01

I Australien er mere end 3000 chauffører på under en uge blevet knaldet for at have brugt deres mobiltelefon under kørslen, som følge af landets nye våben mod netop mobilsynderne.

Den 1. december 2019 blev en række mobildetekterende kameraer installeret på til formålet fremstillede trailere, som kan medbringes og opstilles hvor end man ønsker, og det har tilsyneladende virket – eller også har folket blot lært at spotte de mobile kameraer på afstand. For efter en prøveperiode i det vestlige Australien, som varede fra januar til juni sidste år, hvor i omegnen af 100.000 bilister blev fanget af kameraerne og efterfølgende fik en skriftlig advarsel, er antallet af forseelser faldet drastisk.

Der er allerede planer om at udrulle teknologien til resten af landet, og foreløbige statistikker viser at kameraerne kan forhindre op mod 100 fatale trafikulykker årligt hvilket jo i sig selv er fantastisk.

Men der hersker ingen tvivl om at vi i en fremtid med mere overvågning samt kontrol, kan forvente at se lignende systemer gå hånd i hånd med stærekasser, nummerpladegenkendere og støjmålere i store dele af verden. Hertil kan man diskutere om en verden under konstant overvågning er godt eller skidt, og der kan vel sagtens argumenteres for begge dele, men én ting er sikkert; reducering af trafikulykker med fatalt udfald er positivt!

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start