7 fede år - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

7 fede år

Kia giver nu syv års garanti på alle modeller
Johannes Nipper
05/01-2010 kl. 10:30

Først kom Cee'd i 2006 og gjorde sig i den grad bemærket; 7 års garanti og så fra et koreansk bilmærke. Der var dengang mange spekulationer om hvorvidt det nu også var et klogt træk fra Kia's side, for nok sælger 7 års garanti biler, men man risiker jo at stå med noget af en regning fremover. 

Nu udvider Kia så garantiordningen så alle nye Kia modeller har syv års garanti, hvilket jo må siges at understrege deres tiltro til bilernes holdbarhed. Det ser heller ikke umiddelbart ud til at de 7 års garanti på Cee'd vil volde dem de store problemer, så nu tager de skridtet fuldt ud.

De nye garantier gælder for alle Kia modeller solgt fra 1/1 2010, og garantien dækker personvogne i 7 år eller 150.000 km. – “Whatever comes first”.

Om der, for Kia, bliver en stor regning at betale i fremtiden, ved vi ikke, men det er jo heller ikke så vigtigt for den enkelte forbruger. Det vigtige er at man nu får 7 års garanti uanset hvilken Kia model man køber og lige så vigtigt – at dette træk måske kan presse andre bilmærker til at udvidde deres garantier.

  

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start